Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen i håndtryk med Per Skou Christensen. Foto: Ole Bo Jensen

Per kan altid hjælpe – både nat og dag

Det er midt om natten. Dit fartøj er rendt ind i et helt uløseligt teknisk problem. Hvad gør du? Du ringer til stabshjælper i Marinehjemmeværnet, Per Skou Christensen. Han svarer alle tider af døgnet – hele året rundt. I dag fik han Frivilligprisen.

06-04-2018
Af Nicoline Viola Hoeg

”Danmark ville ikke hænge sammen uden de frivillige i Hjemmeværnet. De frivillige tager ansvar for andre, nærområdet og Danmark. Derfor er det er en stor glæde at uddele Frivilligprisen i dag”.

Sådan indledte Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen sin tale til dagens arrangement, hvor Frivilligprisen skulle uddeles i riddersalen på Frederiksberg slot. Frivilligpriserne gives til en person eller en enhed, der i det forløbne år har ydet en helt særlig indsats, eller som har skabt opmærksomhed omkring anvendelse af frivillige.  

Og en frivillig indsats ud over det sædvanlige, det er præcis, hvad dagens prismodtager Stabshjælper i Marinehjemmeværnet, Per Skou Christensen, har udvist gennem 33 år. 


Per Skou Christensen modtog i dag Frivilligprisen. Foto: Ole Bo Jensen


Uvurderlig
Per har været medlem af Hjemmeværnet siden 1984, hvor han gennem årene har opbygget en helt særlig respekt omkring sig. Det fortæller Chef for Marinehjemmeværnet, Henrik Holck Rasmussen:

”Per er uvurderlig. Man kan altid ringe til Per med spørgsmål, hvilket bliver godt benyttet. Han svarer tidligt om morgenen, juleaften, midt om natten og endda fra sygesengen. Det skylder vi ham en stor tak for”

Og der lyttes altid, når Per Skou Christensen kommer med hjælp, for der er mange års erfaring og særdeles grundig teknisk indsigt bag hans ord.

Hermed hyldes Per for et stort stykke arbejde, den brede offentlighed ikke ser til dagligt, men som alle med ansvar for Marinehjemmeværnets fartøjer kender alt til vigtigheden af. 
Chef for Marinehjemmeværnet, Henrik Holck Rasmussen fortæller: 

”Per er væsentligt medvirkende til, at Marinehjemmeværnets beredskab er troværdigt, og hans indsats har gennem årene sparet marinehjemmeværnet for mange unødvendige og dyre reparationer.”

Dagens tydeligt bevægede hovedperson sagde selv om hyldesten og modtagelsen af prisen:
”Der er så mange, der har fortjent den her pris. Jeg havde aldrig drømt om, at det skulle være mig, der modtog den. Jeg var allerede stolt, da jeg blev indstillet. Det er dejligt med anerkendelse”

Per Skou Christensen, blev hyldet på slottet med et flot fremmøde af venner og familie samt besøg fra chefen for Hjemmeværnet, Jens Garly, Hjemmeværnets kommitterede Søren Espersen og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen.


Foto: Ole Bo Jensen


 Seneste nyheder

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring