Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Ridderkors til Chefen for Marinehjemmeværnet

​Hendes Majestæt Dronningen har benådet kommandør Henrik Holck Rasmussen med Ridderkorset af 1. grad af Dannebrogordenen. Kommandøren fik til sin glædelige overraskelse overrakt ordenen torsdag af Chef for Hjemmeværnet, generalmajor Finn Winkler.

27-01-2017
Af Ninna Falck
 
En synligt glad og overrasket Chef for Marinehjemmeværnet, kommandør Henrik Holck Rasmussen, fik torsdag overrakt Ridderkorset af 1. grad af Dannebrogordenen af Chef for Hjemmeværnet, generalmajor Finn Winkler.
 
Chefen for Hjemmeværnet og Stabschef i Hjemmeværnskommandoen, brigadegeneral Gunner Arpe Nielsen, samt en stribe kollegaer fra Marinehjemmeværnet havde planlagt overdragelsen som en overraskelse midt i kommandørens travle program. Det skete ved en lille festlighed inde på Kastellet i København, hvor Henrik Holck Rasmussen holder til med en del af sin stab i Marinehjemmeværnet.
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring