Topbanner

Nyhed

Kastellet 4. maj 2015
​Tændte fakler i Kastellet i anledningen af 70-året for befrielsen. Foto: Ole Bo Jensen 

Tændte fakler for friheden

Overalt i Danmark medvirkede Hjemmeværnet i går til at højtideligholde 70-året for Danmarks befrielse. Det gjaldt også i Kastellet i København, hvor en deling fra Flyverhjemmeværnet stod klar med tændte fakler i aftenskumringen.

05-05-2015
    
Af Charlotte Baun Senholt
 
”Det er en meget stor ære at deltage i sådan et arrangement til minde om Danmarks befrielse.”
 
Sådan lød det fra delingsfører Alex Nielsen, der med stor myndighed og klarhed i stemmen stod i spidsen for en deling soldater fra Hjemmeværnseskadrille 223 Værløse, der i går aftes marcherede med tændte fakler fra det symbolske område uden for Kastellet, hvor Frihedsmuseet
lå indtil det brændte i april 2013, og ind i Kastellet.
  
                                                                                                                                                 Her tog delingen opstilling på voldanlægget ved paradepladsen ved Monumentet for Her tog delingen opstilling på voldanlægget ved paradepladsen ved Monumentet for for Danmarks Internationale Indsats efter 1948, hvor Hærhjemmeværnsdistrikt København gennemførte deres 4. maj arrangement med godt 200 hjemmeværnssoldater.
 
Det var et smukt syn, der prægede Kastellet på befrielsesaftenen med tændte fakler i baggrunden, ranke soldater og tegnmodtagere på paradepladsen, vajende faner og en aftenhimmel, hvor der pludselig dukkede tre gamle veteranfly frem til minde om befrielsesbudskabet fra London. 
 
Ved arrangementet holdt chefen for Totalforsvarsregion Sjælland, oberst Eigil Schjønning, tale:
 
”Vi markerer i dag 70-året for et frit Danmark, som nogle betalte den højeste pris for. Også i dag er det vigtig at kunne forsvare sig, og Hjemmeværnet vil som en militær organisation gøre sit til, at Danmark ikke er uforberedte, hvis vores frihed en dag bliver truet.”
 
 
 
 
 

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg - Telefon: +45 7245 2000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224