Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

TV-Avisen
​TV-Avisen viste i indslaget en oversigt over, hvor mange timer de frivillige har brugt siden 2007. Her kunne seerne notere sig, at antallet er steget med mere end 150.000 timer siden dette år. Foto: Danmarks Radio

TV-Avisen bringer indslag om Hjemmeværnet

Det er det stigende antal mandetimer, som Hjemmeværnets frivillige yder, der har fanget Danmarks Radios interesse. Det blev bragt som en nyhed i mandagens TV-Avis 21.30.

27-01-2015

Af Christine Dahl

Bodil, Dagmar og Egon. Disse navne dækker som bekendt over nogle voldsomme vinterstorme. Og de bliver også nævnt som nogle af årsagerne til, at der har været mere og mere bud efter Hjemmeværnet i de senere år. 

De kraftige vintre for et par år siden, hvor de frivillige i sneberedskabet lagde rigtig mange timer, har desuden gjort sit til at øge tallet, sammen med ekstra behov for støtte til Forsvaret. Det fortæller oberst Mogens Bech, regionschef for Nord- og Midtjylland, til TV-Avisens seere.

Senest er det fx støtte til Forsvarets Ammunitionsrydningstjeneste, der har medført særligt mange timer for Hjemmeværnets rydningsassistenter. I 2015 er de allerede blevet tilkaldt 99 gange for at håndtere farligt fyrværkeri, som fx krysantemumbomber. Således har de i 2015 - på bare fire uger - kunne notere flere timer end i hele 2014.

Se TV-indslaget her.

Mere omtale på Danmarks Radio

Også DR P4/ Nordjylland viste interesse for Hjemmeværnet i går. Her bragte man fra morgenstunden flere gange et radio-indslag, der fortalte, at politiet i det nordjyske nu rekvirerer tre gange så megen støtte fra Hjemmeværnet som i 2011.

Hør radio-indslaget her. (Der skal spoles frem til ca. 25.10.)

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring