Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

De to generaler satte deres underskrifter på den nye samarbejdsaftale, mens de sad i en af Hjemmeværnets sorte fleksible indsatskøretøjer. Foto: Christer Holte 

Tættere bånd mellem dansk og lettisk hjemmeværn

Brigadegeneral Leonids Kalninš, chef for det lettiske hjemmeværn, og generalmajor Finn Winkler har underskrevet en ny samarbejdsaftale under Landsøvelsen.

05-06-2016

 

Af Charlotte Baun Senholt

Samarbejdsaftalen mellem dansk og lettisk hjemmeværn bev underskrevet i går af de to chefer i en af Hjemmeværnets sorte fleksible indsatskøretøjer, der holdt parkeret ved Kolding Storcenter. På bordet i bilen stod det danske og lettiske flag   

”Vi er stolte over at kunne få lov til at styrke vores venskab med aftalen,” sagde generalmajor Finn Winkler. Også den lettiske brigadegeneral udtrykte glæde over aftalen, der formaliserer samarbejdet om blandt andet træning, øvelser og uddannelse mellem det frivillige forsvar i Danmark og Letland.   

To fine medaljer

Efter underskrivningen havde begge generaler hver deres overraskelse. Først fik Finn Winkler den højeste medalje inden for det lettiske hjemmeværn, Zemessardze. Herefter fik den lettiske brigadegeneral overrakt Hjemmeværnets Fortjensttegn. Både danske og lettiske frivillige soldater overværede medaljeoverrækkelsen.

Det er 3. gang den lettiske brigadegeneral er i Danmark, hvor 37 frivillige lettiske soldater indgår i Landsøvelsen. En del af dem har været med til at bevogte storcentret i Kolding og står i dag med på den store parade ved Bülows Kaserne.


Finn Winkler ses her med den nye medalje fra det lettiske hjemmeværn. Foto: Christer Holte.

FAKTA: OM Zemessardze

Zemessardze har omkring 9.000 frivillige fordelt på tre regioner, som hver har et antal bataljoner under sig. Organisationen blev oprettet i 1991, samtidig med at Letland fik sin selvstændighed tilbage. Opgaverne er kriseberedskab og støtte til Forsvaret.

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring