Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Foto: Christian Sundsdal

Videohilsner fra generalmajor Finn Winkler

Den 31. juli takker chefen for Hjemmeværnet af efter syv gode år. Men inden da vil generalmajor Finn Winkler gerne rette en personlig tak. Til det formål er der produceret syv korte videoer, som vises på Facebook over de næste par uger.

14-07-2017
 
Af Hjemmeværnskommandoen
 
Det ligger generalmajor Finn Winkler meget på sinde at få sagt tak til alle i Hjemmeværnet: Alle de frivillige og alle i staben, der har ydet en indsats gennem årene. Finn har for mange været en chef i øjenhøjde og mange kalder ham blot ved fornavn. Derfor er det netop i Finns ånd, at han har lavet syv små korte videoer, hvor han takker alle, som har ydet deres bedste gennem hans ti år i Hjemmeværnet. 
 
Finn Winkler kom i 2007 til Hjemmeværnet som stabschef og blev efter tre år forfremmet til generalmajor og chef for Hjemmeværnet. Efter syv år som chef vil Finn Winkler nu takke af og gå på pension og dermed give faklen videre til generalmajor Jens Garly.
 
De syv videoer med personlige hilsner vil blive publiceret på Hjemmeværnets officielle Facebookside efter følgende plan:  
 
14. juli: Kort introduktion 

15. juli: Tak til Hærhjemmeværnet

16. juli: Tak til Marinehjemmeværnet

21. juli: Tak til Flyverhjemmeværnet

23. juli: Tak til Hjemmeværnsskolen

28. juli: Tak til alle dem, der holder os sammen

31. juli: Farvel & tak og ikke mindst på gensyn som frivillig

Du vil gøre Finn Winkler en stor tjeneste ved at sprede hans budskaber og sørge for, at alle modtager et tak for indsatsen. Så del, like og kommenter gerne på de sociale medier.

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring