Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​​Frivillige chefer på sidste års chefsamling. Foto: Ole Friis

Et godt år i Hjemmeværnet

Når frivillige og faste chefer mødes i weekenden, bliver det med hovedfokus på at skabe et godt 2017 for Hjemmeværnets frivillige, når det kommer til aktiviteter og uddannelse

12-01-2017

Af Thilde Lejre

Hvordan tilrettelægges årets aktiviteter og uddannelser, så de imødekommer de frivillige hjemmeværnssoldaters behov og ønsker for et godt år i Hjemmeværnet. Det er et af de emner, der er på programmet, når frivillige underafdelingschefer og faste myndighedschefer fra hele landet mødes til chefsamling i weekenden den 14. og 15. januar i Kolding.

Forsvarsminister, Claus Hjorth Frederiksen, deltager også på chefsamlingen med et indlæg, mens Den kommitterede for Hjemmeværnet, Bjarne Laustsen, og chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Finn Winkler også vil fortælle om begivenhederne i det kommende år blandt andet i forhold til forhandlingerne om det kommende forsvarsforlig.

Chefsamlingen afholdes hvert år i starten af året, og der plejer at være stor opbakning og tilslutning til mødet fra den frivillige chefkreds.

 

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring