Danmarks største og hårdeste øvelse. Ikke kun for de folk der kæmper sig rundt ude i mudderet, men også for KSN-mandskabet (der modtager alle meldinger) og Hunter Force (de patruljer der skal opspore deltagerne og helst så mange som muligt).

Tidlig fredag morgen mødtes vi på Lundehøjgård.
Vores tre biler stod klar på parkeringspladsen, mens en plan for kørsel og kirke-Q’er blev gennemgået.
FAKTA: Kirke-Q'er er en intern joke i eskadrillen der går ud på at tælle kirker undervejs til Jylland - kun den første der ser en kirke og råber KIRKE tæller i regnskabet. 10 kirker giver et "guld-Q" med diplom og hæder

Jeg fik samtidig at vide, at vi alle kom til at hedde Søren på øvelsen. Øvelseslederen det første år havde, i overvældelse af at støde på tre Søren’er fra samme eskadrille, omdøbt alle til Søren.
Han havde endda lavet armbind til at sætte fast i skulderstroppen året efter, hvor der stod Søren 1-2-3 osv.

Turen til Kolding gik hurtigere end normalt – jeg holdt jo øje med kirker i landskabet, for jeg ville have mit Q!
Efter hvad der føltes som en time senere, trillede vi ind på skolens parkeringsplads i Sdr. Bjert, syd for Kolding.
Bag buskene gyngede to piger. De så os og startede med at råbe til os: Er I rigtige soldater?!? Tja - det er jo svært at svare på – for hvad er en ”rigtig” soldat for to 8-10-årige piger?

Artiklens forfatter Isabell i et roligt øjeblik lørdag eftermiddag inden "krigshelvedet" igen brød løs

Klargøring, ekstraopgaver og væddemål

Bjarne (Øvelsesleder) mødte os i storrummet på skolen med et stort grin, et varmt håndtryk og et ”Søren!”.

Han og Søren 1 (EC, som faktisk hedder Søren) diskuterede KSNs opbygning, vi andre kom med input og fjernede stole.

Da de var enige om hvor hvad skulle stå, hev vi vores KSN ind fra bilerne. Projektor, computere, SINER, KBMkasse og kaffemaskine kom ind og blev startet op.

Og efter en lille time var vi klar til at være klar, og der var stadig en time til deltagerne kom. Søren 7 (Anna) og jeg (Søren 8) valgte at hjælpe til udenfor KSN, for der var en masse opgaver som stadig skulle løses. Såsom en varevogn fyldt med madvarer til både postmandskab og deltagere. Der var æbler, rugbrød, tudekiks, frugtstænger og andet som patruljerne kunne vælge at komme i deres tasker i begrænset antal. Men først skulle det ud af bilen og lægges stratetisk, så det var let at pakke.

Af skade bliver man klog, og vi skulle nok have åbnet alle pakkerne inden første patrulje var klar til at vælge, for nu gik det sgu stærkt.
Når der skal pakkes til ca. 45 to-mandshold og 9 seks-mandshold, skal det jo helst gå hurtigt...... Nå, det husker vi til næste år!

Da jeg kom tilbage på KSN var der allerede livlig aktivitet. Alle posterne var oprettet, men manglede af uransagelige årsager både mad og drikke, selvom de kun havde været væk fra skolen i nogle timer.
De tog det dog rimelig pænt, at de måtte vente nogle timer før deres mad kom rundt.

Holdene blev smidt af på de forskellige drop-points, og så sad vi ellers klar.

Vi ventede i 30 minutter i noget der mindede om radio-tavshed. Søren 1 væddede med Søren 7 om, hvornår første holdmelding kom ind. Han mente, at meldingen ville komme 20.32. Desværre for ham kom meldingen 20.29! Det første hold var blevet fanget.​

Alle maskiner klargøres og KSN indrettes 

 En travl nat 

Søren 1 gik til ro efter at have sikret sig, at meldingerne kom ind som vanligt, det gjorde de, og han overlod trygt KSN til Søren 2 (ITBM som også hedder Søren), Søren 3 (NK Morten), Søren 6 (KOF Arne) og mig!

De næste 3½ time kæmpede jeg for at følge med, jeg havde ikke haft en ide om at meldingerne til mig – 05 – ville falde SÅ tæt.
Dårligt nok havde min pen sluppet papiret før næste melding kom. Samtidig kom der SMS’er fra Hunter Force med tidspunkt og koordinater på hold de havde fanget.

For at øvelseslederne, VO’er og andre interesserede kunne følge med på kort og tavle, var det vigtigt at alle meldinger kom så hurtigt igennem som muligt.

Klokken 02.00 blev jeg afløst og efter en overlevering til Søren 1 om postændringer, gik jeg i seng i håb om at sove godt og længe.

Jeg havde dog svært ved at sove. Mit hoved summede efter at havde været på radio hele aftenen og det føltest næsten ensomt, at der ikke var nogen der snakkede til mig.
Jeg vågnede også et par gange i løbet af natten, og forsøgte at besvare et opkald på en radio, der ikke var der, omkring holdenes point fra posterne.

Jeg faldt dog alligevel i dyb søvn og vågnede til duften af bacon – sulten gnavede i min mave, kosten havde været sparsom, ikke fordi der ikke var nok, men det er svært at besvare opkald med munden fuld af mad, og jeg var for nysgerrig og ivrig til at lade andre overtage ”min” plads ved SINEN.

Forsynere og forplejerne stod i køkkenet og smurte mad til posterne, da jeg stak hovedet derud, og en hyggelig hjemmelig stemning strømmede ud fra forplejeren da hun vendte sig mod mig.
Da jeg sagde, at jeg var lidt sulten smilede hun som om hendes lykke var gjort. Hun havde nemlig en bøfsandwich til overs, og den var stadig varm! Hendes største problem ved at give mig den, var at det var to ”toppe” og ikke en top og en bund. Men det gjorde ikke det store for mig, og det tog ikke mange minutter, før end den var spist.

Nysgerrig som jeg var, driblede jeg ned i KSN og læste op på, hvad der var sket i de timer, jeg havde været væk. Der var stille, men ikke dødt.

Posterne var lukket kl. 07.00, så der kom ingen meldinger derfra, men Hunter Force var stadig aktiv, hver gang de tog et hold, fik vi endnu en SMS og et hold mistede 100 hårdt optjente point.

Samtidig var det tydligt for alle, at Hold 12 (to unge tyskere) endnu ikke havde været på nogle poster og heller ikke fanget, så vi havde ingen lokation på dem.
Men ingen grund til uro (endnu) for med god fart kunne de måske stadig nå at gennemføre.

Søren BS taster, taster, taster og taster. I alt 578 meldinger er logget i systemet. 

18 timer uden at lukke et øje

Eftermiddagen gik med at snakke, slappe af og sove lidt mere.
Kl. 16.20 sad jeg igen på min plads klar til 5½ timer i træk. 

Starten gik allerede inden posterne åbnede kl. 17.00 for Hunter Force vidste, at holdene ville være så tæt på posterne som muligt, for at komme ind og i gang. Men holdene har ikke helle, hvis ikke posten er åben, så der røg en del point på den bekostning.

Aftenen gik som den foregående, med masser af opkald, og efter skrivekramper, mindre hjerneblødninger og snak om radiodisciplin, havde jeg endelig fri i 4 timer inden jeg skulle tage radioen igen.

Normale mennesker ville lægge 5½ time til 6 timer, se at det var 11 timer, overveje renter i form af oprydning og hjemrejse, men jeg måtte ud og se, hvad de andre lavede ude på posterne. Jeg fik arrangeret en guidet tur ud i natten, rundt til posterne med en forsynerbil.

4 timer efter sad jeg igen på KSN, med vindblæst hår og uden søvn. Klokken var nu 02.00.

Hold 12 var stadig ikke dukket op, og en intens stemning havde bredt sig på KSN. Stemningen blev endnu mere anspændt da alarmen på skolen gik, fordi en dør med alarm på var blevet åbnet.
Den ringede i næsten én time før vagten kom. Mit tørklæde blev brugt som dæmper og tapet fast omkring alarmen for at kunne høre radioen igen.
Stor var lettelsen da hold 12 ringede ind kl. 06.30 og sagde, at de ikke kunne nå rundt og spurgte om de måtte opgive og komme ind på skolen.

Vi så ikke overrækkelsen, vi havde en lang tur hjem. Jeg så kun et par enkelte kirker og en smule af indersiden af mine øjenlåg.  

 
Statusbillede fra søndag morgen kl 0600.
Til venstre udgåede hold, til højre gennemførte hold (første gang i historien det er over 6 hold) og kortet i midten med de hold der endnu er i terrænet.

Ved siden af vores elektroniske kort bliver der altid ført et "gammeldags" kort med magneter og fedtblyant så der altid er en backup hvis teknikken går ned.

Vores midlertidige "hjem" - 5.B*s klasselokale omdannet til sovesal med de medbragte feltsenge, tæpper og soveposer....

....og deres lille hilsen til os - jo, jo Sdr. Bjert Centralskole var klar til at modtage de mange soldater

Søndag morgen..........ikke alle er lige begejstrede for blitzlyset

 
Fredag eftermiddag......Arne venter på at få forbindelse til internettet

Lørdag nat.......Chefen forsøger at se frisk ud på kommando