Topbanner

Nyhed

​NK/GRP tænker over tingene

HVE 221 Øvelse i snevejret

1. gruppe i Eskadrille 221's bevogtningsdeling påstår hårdnakket, at de er de unge, seje og smukke. Lørdag d. 24. januar blev alle 3 påstande udfordret på øvelse - hvor sneen kom snigende ind over deltagerne og gjorde alt hvidt i hvidt.

28-01-2015

Eskadrillens ledelse havde lavet et oplæg til denne øvelse der indeholdt alle aspekter af dét håndværk en soldat skal kunne. Scenariet var sat til en frygtelig situation hvor "Rodland" optrappede militære aktiviteter i de omkringliggende lande og der var observeret små fjentlige grupperinger i lokalområdet...........

 

​Lørdagen startede tidligt med afgivelse af delingsførerens befaling og så gik 1. gruppe i gang med at løse opgaven:

  • Gruppeføreren begyndte at skrive befaling
  • Næstkommanderende for gruppen gjorde gruppen "klar til kamp"
  • Svendende hentede materiel og køretøjer
  • Signalmateriel blev gjort klar, afprøvet og fordelt
  • Kort og kalker blev studeret
  • Efterretninger blev taget til efterretning
  • Meldelinier, faselinier og indrykkepunkter blev befalet
  • osv osv osv

- og til befalet tid var gruppen klar til afmarch og påbegyndelse af den stillede opgave.



Gruppefører Isabell deler opgaver ud til gruppemedlemmerne

Vel ankommet til objektet går gruppen straks i gang med at løse opgaven og første etape byder på taktisk fremrykning over godt 800 meter i meget bakket terræn. Dette får sveden frem på panden af både gruppen, kampdommere og markeringsstyrken der jo gerne skulle være klar til at modtage gruppen "længere oppe ad bjerget"

Efter godt 2 timer indtog gruppen Danshøj og gjorde klar til at rense området og finde det bedste sted til den overvågningspost og den HELIPAD der var blevet befalet.

Markeringsstyrken havde valgt at oprette deres kommandostation i et føringskøretøj lige midt i området, så det måtte gruppen også tage sig af og få renset og "bortfjernet" inden opgaveløsningen var fuldendt.

 


Det fjendtlige føringskøretøj midt i snevejret

Travlhed inde i køretøjet (inden de blev taget til fange)

Da gruppen havde taget sig af rensning af området, rensninf ag køretøjer og tilfangetagelse af løsslupne fjender kunne de, lidt forsinket, gå i gang med den egentlige opgaveløsning. Der skulle oprettes en overvågningspost og der skulle tænkes tanker omkring oprettelse af en midlertidig helikopterlandingsplads.

Alt imens gruppen havde præsteret en fantastisk flot fremrykning mod objektet, trak skyerne mere og mere sammen om kring Danshøj og nu VÆLTEDE sneen ned over gruppen - så det var med helt nye udfordringer i vente, at de måtte rundt i terrænnet og tænke tanker om dette og hint.


"kan vi se vejen dernedefra??"

"kan vi søge dækning her og samtidig være effektive? - stillingerne afprøves!!"

Som Gruppefører Isabell sagde undervejs i snestormen. "det er nu meget kønt - men det er fantastisk svært at arbejde i" - og det kan hun ha ret i.....det blev en supergod lektion i hvor synlig vi er i grønt tøj, når alt omkring os er hvidt.

Sidst på eftermiddagen havde meldte chefen at øvelse var slut og vi kunne begynde at rydde op og trække tilbage til hjemmeværnsgården for at rengøre våben og materiel og få varmen i fingrene igen. Det skal dog til gruppens ros siges at det var eskadrillestaben og markeringsstyrken der frøs mest - 1. gruppe havde hoved højt hævet med høj moral og høj faglighed HELE vejen igennem Øvelse Lommelærke 2015.


HVE221 - klar når det gælder - i alt slags vejr!

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg - Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224