Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

SIT kort
​SIT kortet

Optakt til Blå negl 2016

HVE221 tager igen i år på øvelse Blå negl, det er i år 8. gang vi deltager.

25-02-2016
Så er HVE221 i gang med forberedelserne til årets øvelse Blå negl, som jo er Nordeuropas største patrulje øvelse.

IT-BM har klargjort det webbaserede melde/journal system til øvelsen. Den helt store gevinst i at have et webbaseret journal system gør at alle der har behov for oplysninger har umiddelbar og hurtig adgang til alle meldinger som modtages på KSN.

Under øvelsen vil HVE221 med deltagelse af stabskompagniet, bemande SIT centeret og her vil de modtage fjende og -vennemeldinger hvad enten meldingerne kommer verbalt via SINE terminaler, via GSM SMS eller i papirform leveret med ordonnans og derefter inddatere alle meldinger i det webbaserede meldesystem.

Parterne i KSN kan så trække komplette eller filtrerede lister af de inddaterede meldinger. Det er for eksempel muligt at trække en liste og positioner som de deltagende grupper sidst er registreret på, hvilket hold har lige nu flest point, hvilke poster (momenter) har de enkelte patruljegrupper besøgt med mere.

Det webbaserede melde og -journalsystem giver også mulighed for at se posternes og gruppernes position på et elektronisk kort.

Som noget nyt i år skal vi også streame video fra et af flyvehjemmeværnets fly, som under øvelsen selv får mulighed for at træne SAR search and rescue. Det skal også forsøges om vi kan videre sende denne video stream til andre parter.

Sædvanen tro hedder alle i SIT centeret under øvelsen Søren, trods det at deres borgerlige navne er Arne Slej, Morten Høyer, Michael Munch-Olsesen, Morten Feld Jensen, Christian Eriksen, Arne Henriksen, Daniel Satou, Dennis Henriksen, Søren Sørensen og Søren Jørgensen.

Du har mulighed for at følge med i øvelsen på flere niveauer, du kan for eksempel kigge med i de registrerede meldinger og følge med i hvor alle patruljegrupperne sidst er set ved at gå ind på det webbaserede melde system på adressen: http://meldesystem.hve221.dk

Du kan også følge med i øvelsen på enten vores blog, eller på vores facebook side.  Bloggen finder du på adressen: http://negl-2016.hve221.dk og adressen til vores facebook side er: https://www.facebook.com/groups/362198577256456/

Øvelsen har også en officiel hjemmeside hvor du kan læse meget mere om det hele, adressen er http://blaanegl.dk/da_DK/

Fakta

Øvelse ”Blå negl” startede med at være en øvelse for de hjemmeværnsfolk. Øvelsen er idag Nordeuropas største patrujle øvelse med international deltagelse.
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring