Topbanner

Nyhed

Papirkortet føres af IT-BM Søren B. imens NK Morten overvejer taktikken. 

 ​

Taktisk træner 2014

Af ROF Anna C. Sørensen

HVE 221 deltog i taktisk træner 2014.
Alle blev udfordret i deres funktion og det var en rigtig god øvelse.

09-02-2014
Så er vi mødt til taktisk træner i Jonstrup og i Aalborg.


Taktisk træner er en ”papirkrig” hvor vi bygger en kommandostation (KSN) og modtager indspil via radio, mail mv. som vi skal reagere på.

Situationen er blevet ridset op for os via en foreløbig befaling og de deltagende eskadriller er mødt ind i til øvelsesstart i Jonstrup og Aalborg.

I Jonstrup opbygges to stk. KSN – vores som er bemandet af 8 friske soldater fra HVE 221 og et andet som bemandes af soldater fra HVE 223, HVE 227 og HVE 228.

Ligeledes er der opbygget 5 KSN på Flyvestation Aalborg som bliver bemandet af 6 forskellige eskadriller.

Kl. 19:00 var der så befalingsudgivelse for alle via videokonference imellem de to lokationer. Befalingen blev givet fra Aalborg og så var det i gang med arbejdet: Indrette KSN, optælling af materiel, ajourføring af personellister, skrivning af befaling, oprette radioer osv osv.

For HVE221 er det rutine at oprette et KSN og der blev trukket på vores erfaringer fra tidligere, specielt fra øvelse Blå Negl.

Allerede kl. 21.00 var alt på plads og operationsklart og resten af aftenen, indtil kl. 23:00, gik med at afprøve de forskellige rutiner og finpudse de sidste detaljer.

Lørdag - Øvelsesdag
Der blev MEGET travlt på KSN og situationen eskalerede hele dagen efterhånden som de forskellige indspil blev sendt imod os.

Alle kapaciteter på KSN blev afprøvet i deres funktioner og travlheden meldte sig hos alle efterhånden som der kom meldinger fra de forskellige (fiktive) grupper der var indsat under vores kommando.

-          Hvor mange køretøjer kan vi trække på?
-          Hvordan kan personellet modtage post?
-          Hvordan skal vi forholde os til et ukendt køretøj?
-          Må man fotografere personellet i hovedvagten til avisen?
-          Hvor mange af vores soldater mangler en specifik uddannelse?
-          Der er hørt skud indenfor hegnet – er det rigtigt?
-          Der er tilbageholdt 4 personer der er trængt igennem hegnet – hvad skal der ske med dem?
-          Osv osv osv

Ved afslutningen af øvelsen kunne vi alle konstatere at det havde været en rigtig god øvelse hvor vi alle var blevet udfordret og afprøvet i vores funktion og det var med ros fra øvelsesledelsen at vi kunne rydde op, pakke sammen og køre hjem sent lørdag eftermiddag.​


Ud over det "gamle" papirkort så bruger HVE221 også digitalt kort.  


ROF Anna og KBM Michael er i gang med deres opgaver​


Artiklens forfatter, ROF Anna ved radioen - klar til de mange indgående signaler.​

 

 Seneste nyheder

 

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg - Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224