Topbanner

Nyhed

​på en kold dag må man skyde sig varm

Årets første skydning på Skalstrup skydebaner.

Vi var i alt ca. 27 personer der så frem til at få skudt rustet af kroppen og klarede vores skydning hvad angik GME-F. Vores bevogtningsassistenter skulle vedligeholde deres træning på pistol.

Af Flemming Jellinghof ROF

23-03-2015
 Vores forplejningsgruppe skulle også i ilden, dog ikke på selve skydebanen men på grillen til frokost. (NEJ ikke selve personerne men deres kunnen til at tilberede flæskesteg og pølser samt brød).
Bevogtningsassistenterne gik i gang med deres træning og fik varmede kroppen og pistolerne op så de var klar til deres mærkeprøve, som de skulle have efter frokost.
 

På den anden skydebane gik vi i gang med at skyde på 100m, dels for at prøve noget andet og skyde våbnene ind, da alle skytterne havde været igennem dette, rykkede vi op/ud på 200m og forsatte.
Pludselig lød fløjten og råbet ”frokost”, nu var det forplejningsgruppens tur til at komme i ilden, men der var fuld tilfredshed med deres arbejde, brødet var let ristet, flæskestegen var gennemstegt og saftig og tilbehøret var som ved den bedste pølsevogn stort og godt. Så det må blive til UG med sennep og ketchup.
Efter denne gode frokost, forsatte vi på banerne nu var vejret bare begyndt at små regne med kold blæst, senere kom der også et par små snefnug.
Dagen sluttede med lidt kamsam hvor pistolskytterne kunne oplyse at de havde skudt sig til to bronze- og to sølvmærker.
Så Årets første skydning for eskadrillen blev en god noget kold dag, så det er bare at komme op af skyttehullerne og få tilmeldt sig næste skydning.

Hvis du vil vide mere

  • Flemming Jellinghof

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg - Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224