Topbanner

Nyhed

Eskadrille 223 i Findland til Winter Training Course

Eskadrille 223 Værløse fik muligheden for at sende personel til Winter Training Course uddannelse i Findland 2015

I alt deltog fem M/K fra Flyverhjemmeværnet i dette års uddannelse.

19-02-2015

Her er ESK 223 bevogtnings delingsføre 02 Alex Nielsen fortællind om sin oplevelser fra uddannelsen i Finland.

  

Finland kalder til Winter Træning
 
 
Så måtte Brian og Alex en tur til Finland for at få hente et Q i Winterkrigsførelse hjem til 223.
 
Missepige var vist ikke helt tilfreds med at han nu igen skulle afsted, eller også var hans tøj bare så dejlig at ligge i, at hun absolut måtte ligge i den halvt pakkede taske, med uniformer og underbukser.
 
Brian og jeg havde aftalt samkørsel til Jonstruplejeren. Vi skulle overnatte i lejrn inden flyafgangen, et ”kvikt” hoved havde fundet af at det var smart, nå ja, så skulle vi også lige have det grej, som Morten Hammerum langt om længe havde skaffet, selv om vi fra 223 havde rekvireret det måneder i forvejen.
 
Ekstra udstyr
KN Morten Hammerum var også mødt op, han gav en sludder for en sladder og udlevere grej.
Så vi fik fornøjelsen af at omfordel og genpakke vores udrustning. Nu vidste vi så også at vi måtte medbringe maks. 23 Kg. Inchecket- og 8 Kg. håndbagage.
Jeg syntes det var traumatiserende med vægtbegrænsningen, jeg måtte efterlade den ny slebne økse og snesav i ”Drille” bygningen.
 
RIMG0042.JPG

Der var specielle norske uldsokker. To forskellige slags undertøj også i uld. Yder og inder handsker, samt yder og inder hue. Sikkerheds- og solbriller i et, skulle man også have.
Endelig fik alle udleveret et multitool model Swis Army/Victorinox. Dette tool er en hel del bedre end Hjemmeværnets ”fantastiske” multitool, som er mere multi end tool.
 
Afrejsen
Heldigvis huskede vi aftenen før, at notere værelses numrene på de øvrige deltage. Ellers var vi kommet forsent til flyet. En enkelt jyde sov rigtigt godt og måtte bulres op.
 
Alex rendte på til vagt bygningen og fik dirigeret de bestilte taxaer ned til B12 hvor vi havde sovet.
På grund af den tidlige flyafgang måtte vi afsted uden morgenmad, heldigvis nåede vi at købe kaffe og rundstykker, hos den lokale afdeling af, Lagkagehuset, i Kastrup Lufthavn.
 
RIMG0056 1.JPG

Under kaffe drikningen kom vi i snak med Havne politiet. Vi blevet spotte på lang afstand med vores store militære rygsække. Vældigt hyggeligt, havnebetjentene var også medlemmer af Flyverhjemmeværnet så vi fik en god sludder om hvor vi skulle hen.
 
Flyveturen til Helsinki var kort, bare 2 timer ombord i en af Finairs Airbus. I Helsinki lufthavn fandt vi en restaurant med plads til vores ”diskrete” bagage af rygsække, der vejede hver 23 kg og håndbagagen 8 kg. Det maksimale vi måtte have med på flyveturen,
Restauranten blev overfaldet, det var tid til pizza. De smagte dejligt og forsvandt ned i maverne med stor hast. Senere skulle det vise sig, at ikke alle pizzaerne lå lige godt i maven, Brian fik et mave onde det resulterede i, at han måtte besøge alle toiletter vi mødte på vores vej, og i det hele taget have en ”presset” tilværelse, når der var langt til det næste toilet.
 
RIMG0074 1.JPG

I Helsinki Lufthavnen var ingen til at tage imod os, så vi måtte bruge vores træning i kort og kompas. Vi fandt ekspresbus linje 13, der kunne bringe os til næste møde sted.
Bussen havde plads til 55 personer. Denne dag var der kun 6 Danske Hjemmeværnssoldater, vores bagage, og en postsæk med på turen.
Efter en køre tur på et par timer+ gennem det smukke sneklædte Finske landskab, nåede vi frem til en mellemstor provinsbys Rutebilstation, der bragte minder frem om Danmark i 70’erne. Meget hyggeligt.
 
Vi havde hjemmefra fået besked om, at være på denne rutebil station, for pick up, ikke senere end kl. xx (stedet vi skulle til er hemmeligt, så ikke flere detaljer).
 
Inde på Rutebilstationen kunne vi godt se at der var andre personer med store rygsække og ganske rigtigt, vi var havnet på samlingsplads, før endeligt kontaktpunkt.
 
Det er igen blevet tid til forplejning, mad og drikke skal der til.
Vi etablerer en fælles base med et langbord, der kom til at fylde en stor del af Rutebilstationens Restaurant. Her sad vi sammen med deltagere fra andre lande. Hollændere, Amerikanere, Tjekker og Finner. De havde også fået besked om, at indfinde sig her før den videre transport.
Kaffen og øllet kom på bordet, Brian var glad for Toilettet, vi andre byttede løgnehistorier og talte om hvad der skulle ske under den kommende træning.
 
RIMG0068 1.JPG
Vi bemærkede, at der oven på nogle af de andres oppakning, var Stetson’s. Hatte med US-Cavalry mærker og gradsbetegnelser. Hvad var nu det? Var US- Cavalry kommet til Finland? Hvorfor taler de Finsk?
Her var helt klart noget der skulle opklares.
 
Ved vores ankomst langt ude i en skov, inde i en bjælkehytte, tæt på en tilfrosset sø, omgivet af et landskab, dækket af 15 til 30 cm sne.
Giver Øvelsesleder Mikko, os en briefing, nu får vi en meget bedre idé om, hvad og hvordan det hele kommer til at foregå.
 
Vejret var med storm og få kuldegrader, til gengæld var Chill faktoren voldsom. Senere faldt temperaturen til 6-8 graders frost, varmt for Finland på årstiden.
 
RIMG0079.JPG
 
Første dag
På første dagen. Efter en nat med snorken i rigt mål fra 25 M/K ere, der sov i Hytten, blev vi vækket til morgenmad bestående af, brødskorper, margarine, ost, marmelade og kaffe, indimellem hårdkogte æg der kom på bordet – brændende varme.
Fra lokummet, en konstruktion i træ, et stykke væk fra Hytten, var der denne morgen en fin udsigt, næsten ingen vind og 6-8 graders frost, der dog ikke kunne undertrykke ”duften”.
 
RIMG0115.JPG
Finsk Grej
Denne morgen blev vi introduceret til det finske grej, vi skulle have med under træningen.
Et specielt øvelsesvåben, en automat angrebsriffel fremstillet i Finland og specielt tilpasset det barske finske klima.
Desuden fik alle udleveret finsk mundering, Gummistøvler der kunne bruges til ski, uld (filt) indersokker, Windbraker/kamuflage jakke og bukser. Derudover fik vi en ”korea hue” meget lig den vi har i DK. Bare med den forskel at den Finske Løve er på skyggen.
 
RIMG0112.JPG

Skitræning
Skitræningen var pædagogisk bygget op, med tiltagende sværhedsgrad og god kommandoføring.
Vi begyndte med Arctic Walk. En udgave af stavgang med særlig vægt på koordineringskunsten mellem stokke, ben, kollegaer og fremmarch i terræn, uden at prikke i hinandens øjne.
 
RIMG0089 1.JPG

Efter nogle KM, på vej, i skov og åbent terræn, mente instruktøren, at vi nu var befarne med stavene, så nu var det tid til at få monteret ski under fødderne.
 
Skien er inddelt i vægt klasser, refererende til den fulde last, de skulle bære, så endelig kunne jeg, vævre Alex, med mine kun 75 Kg’s egen vægt, vælge grej i vægtklasse for rigtige mænd over 100 KG, henset til oppakningen på 25 KG + riffel +basis. Ca. 31 kg grej i alt.
 
Første tur gik ud over en tilfrosset sø med retning til en ø ca. 2 km væk. Vi øvede forskellige former for fremdrift på ski over fladt terræn, så tilbage til skoven, og træne på små bakker opad, og hvordan man bremser, når det går nedad.
 
RIMG0124.JPG

Maden
Efter et middagsmåltid, lavet af en finne, der havde lært hvordan man stopper en hel masse kød, kartofler og grøntsager ned i en gryde, og får det til at fylde i maven, og smage pragtfuldt, skulle vi stille på ski med basis og let rygsæk.
Der var nogle kursister som åbenbart havde glemt deres ur, for de mødte ikke til tiden, hvilket medførte, at vi andre fordrev ventetiden, med Finske armstrækninger, altså iført ski og let patruljegrej. (jeg syntes at Tommy skal give os Q i dette, det er faktisk en vanskelig disciplin, specielt det med, ikke at lave strækkere, når instruktøren kikkede på nogle af de andre, det gik fint for mig, jeg lavede kun 5).
 
Træningsturen gik gennem skoven i et vanskelige og foranderlige terræn. Vi kørte i en stor sløjfe og var tilbage til aftensmaden.
 
Jeg var helt klar til at sætte sig tilrette i hytten, nyde en stille øl og bytte nogle løgnehistorier, Men nej, der blev kaldt ud til skitræning. Med fuld udrustning!
 
På ski i natte mørket.
Skikørsel i natte mørket uden lys af nogen slags. Devisen er, at kroppen lærer at holde balancen helt af sig selv, når man ikke kan bruge synet. Det ”nød” vi rigtigt meget, vi skvattede adskellige agnge og var godt mørbankede. Kl. var nu efter 2200. Da vi endelig kom i seng, efter midnat, var vi så trætte, at vi ikke nåede, at høre nogen snorke. (men Brian snorkede det er jeg vis på).
 
Aktisk Patrulje.jpg

Patrulje træning
Endnu en gang morgenmad og klar til mere træning. Denne dag skulle vi lære skipatruljens taktik.
Vi blev Enkedrering i patruljer, med Våben, Basis og Rygsæk til en dagsmarch, kørte vi ind i skoven.
Her blev vi indviet i hvordan en patrulje skal forholde sig under frem march og hvis den bliver overfaldet. Hvordan trækker man sig tilbage? Hvordan genoptager man kampen, hvordan tilkæmper man sig initiativet i en ild kamp.
Meget spændende. (klassificeret så ikke mere her). Dog skal lige nævnes vores instruktørs store pædagogiske evner. En i vores patruljen spurgte om ikke det var nemmere til fods. Så beordrede instruktøren. Skiene af! Spredt orden! Klar melding! Frem ad! Hold linien! Hold våbnene oppe! Sneen nåede os til knæene, sneen skjulte sten og tuer, det gik hurtigt op for os, hvor fysisk hårdt det er, og hvor vanskeligt det er, at holde frem march og momentum. Vi tog skiene på igen uden at klage.
 
Feltflasken
De Finnerne er tossede, da de sagde at feltflasken skulle vendes på hovedet i frostvejr.
Det gav dog god mening, da instruktøren fortalte om faren for dehydrering, og at vi skulle drikke meget vand.
Her kom så tricket. Feltflasken skal føres med bunden i vejret, så hvis vandet fryser til is, vil isen flyde oven på og der ville formentlig være vand, der hvor proppen er, og den ville således ikke være frosset fast, ej heller ville der være en isprop, der kunne blokere vandet i, at komme ud af flasken.
De er måske ikke så skøre alligevel, de Finner.
 
Endnu en natte søvn, hvor hverken Brian eller jeg nåede oplevelsen af hoved på puden, før det igen var tid til morgen mad.
 
Fuldt læs
Ny enkedreing, denne gang et mix hold af Finner og Danskere. Fuld oppakning og Forplejning til det første døgn, samt et Finsk 130 cm højt, otte kantet ”cirkustelt” med kakkelovn og plads til 9 mand.
Nu var læsset så stort, at det var for meget, at slæbe på ryggen, så vi skulle lære, at transportere gods på pulk. (Lille glasfiber slæde).
Der var også instruktion i pakning og transport af sårede med efterfølgende øvelse, indtil vi kunne det. Naturligvis udført med stigende svarhedsgrad, med mere og mere læs, indtil vi havde så meget gods, at det var et meget hårdt stykke fysisk arbejde, som kun kunne lade sig gøre, når koordinationen var i orden, og 2 front løbere banede spor i sneen, til resten af patruljen, som trækker slæden. Pu-ha og stønnen.
 
RIMG0086 1.JPG

På med ski, med rygsæk, basis og våben hængende i siden forlod det dejlige hytte område, trækkende pulken fuld af grej.
Godt læssede satte vi kursen mod det befalede BSO.
Her skulle vi forpleje og underbringes for natten.
Det gik hurtigt op for os, at vi måtte overtage teltslagningen og BSO indretningen, Finnerne i vores patrulje var uerfarne i denne kunst.
I fællesskab fik vi det hele til at virke, og endte med et udmærket BSO.
Brian var rigtig glad for trangia kogeren, som aqhn kendte fra en Sveriges tur. Jeg kan ikke lide den, så vi delte opgaverne. Brian var ham der ordnede alt det med kogeren og jeg lavede det øvrig.
Vi forplejede varmt denne aften. Medens vi spiste af de finske felt rationer, bemærkede vi nogle brændende dåser. Jeg er så nysgerrig, så jeg måtte finde ud af dette mysterium. En dåse tun i olie, åbnes, en serviet lægges ned i olien så den dækker alt tunen, der tændes ild, ilden skal brænde til det meste af olien er brændt, og vær så god, varm tun på dåse.
Vi fik en udmærket 4 timers lang natte søvn i vores cirkustelt. Vagtskifte var ca. hver halve time. Primær opgave, brandvagt og fodre kakkelovnen med træ, så vi alle kunne holde varmen.
Brian og jeg havde tørne i midten det var ikke det bedste
Vi stod ud af soveposerne, tilpas ømme og mostede, til en herlig gang selvfremstillet morgen mad, efterfulgt af hurtig nedbrydning af BSO.
 
Undervisning i Taktik
Der var nye opgaver foran os. Vi fik et kort og besked om at indfinde os på et bestemt punkt, stadig meget tidligt om morgenen, inden det var blevet lyst.
 
Første lektion var Ild overfald, og vi kunne hurtigt konstatere. Vi 223’ere er helt på toppen med denne disciplins taktik.
 
Dagens og aftenens øvrige stationer hvor Finnerne viste sig at være helt skarpe i taktikken, omfattede bl.a. undervisning i: Førstehjælp under ekstreme kuldegrader. Snekamuflage teknik. Beskyttelse mod termisk detektion. Miner. Panserværnsvåben. Ildstilling beskytte mod termisk opdagelse. Skydning med forskellige våben. Lysforstærkningsudstyr, Radiomateriel og procedure.
En af de mere anderledes stationer var at tænde bål. Vi blev udstyret med en æske tændstikker og fik til opgave at lave et bål, med det vi kunne finde i naturen. Heldigvis gav Finnerne os mange gode tricks.
 
Den finske førstehjælp er på mange måder som vores, dog kunne instruktøren ikke lide vores tourniquet, som efter hans udsagn, havde problemer med at holde trykket i frostvejr.
 
I Finland lærer alle hvordan personer pakkes ind, trækkes ud af skudlinje, samt hvordan man undgår forfrysninger. Ligesom de får undervisning i håndtering af våben og kulde, eks. kolde våben håndteres kun med handsker på og der skal bruges en tyndtflydende olie, evt. Diesel.
 
Den fedeste af posterne var da Brian og jeg skulle dække hinanden under et simuleret angereb, Vi fik hver vore pump-gun og en kasse gage 12 ammo. Vi skulle så om natten skulle nedlægge ”fremstormende” skiver, ved skifte vis at rykke frem og skyde og rykke tilbage og lade, Fed oplevelse. Vi var helt høje.
 
Undervejs spiste vi igen af de finske feltrationer. Vi syntes begge to at de smagte godt, den stod bl.a. på noget paste med tomat og chili sovs. Det tog dog trangia kogeren, mellem 5 og 10 min at koge vand til denne om gang frysetørret mad.
Det var dejligt med varmmad. Det at få energien og varmen tilbage i kroppen er skønt.
Vi undrede os over, at finnerne lavede mad i det åbne, hvor de var synlige og vinden blæste. Vi gik i skjul og læ, samt holdt vagt, mens der blev spist eller holdt pause.
 
PANSER!
Efter en meget lang dag og aften, kom meldingen: Der er observeret Panser i området.
Patruljerne fik ordre om at forlægge til udpegede områder og der afvente ny befaling.
I skal i denne sektor recce efter panser, samt forudse at optage kamp.
 
Og ja, der var panser, en panseret mandskabsvogn kørte rundt i skoven.
Vores opgave var at finde og uskadeliggøre PMV’en
Vi skulle derfor finde og indrette et godt overfaldssted, hvor de medbragte miner og raketstyr kunne komme til deres ret. (taktik klassificeret, så ikke mere om det)
 
Alle der gennemførte fik et diplom. Og alle fik nye venner, Danskerne, Hollændere, Amerikanere, Tjekker og Finner, igen må Facebook være bindeled og holde kontakten mellem de nye venskaber.
 
Vi fik ingen indikering om, hvordan de andre patruljer, havde klaret sig, men den ene instruktør nævnte, det er altid positivt, når danskerne kommer, for de er imødekommende, klar til at lære og videregive viden.
 
Dåben
Efter øvelsen skulle deltagerene ”døbes”, måske for at få den grimme lugt af ged væk fra kroppen. Det foregik ved, at tage tøjet af oppe i saunaen, herefter løbe ned til vandet, hoppe i, så op igen og løbe tilbage ind i sauna.
Jeg mente dog det var lidt for pjevset, så jeg gik i vandet i uniform, flød lidt, tog et par svømmetag og så op på den anden side, for at klæde om, til tørt tøj. For derefter at gå i saunaen og nyde en kølig Finsk øl
 
Order of the Spur
Nu er det således at ”Blivende bestemmelser for saunaer benyttelse” indeholder en pasus. ”Det der siges i en sauna, bliver i saunaen”.
Jeg vover dog pelsen, for det lykkedes få løftet noget af sløret, for det med Stetson hattene og US-cavalry:
Det er ”Order of the Spur”. En loge lignende ting, hvor man for at kunne blive optaget, skal kende sig selv, og hvordan man reagere, når man bryder sammen. Hvilket de øvrige medlemmer naturligvis på ”venligste” vis, hjælper en til at gøre. Samt, selvfølgelig, at komme op på benene igen.
Meget spændende, måske man skulle søge optagelse?
 
 
Eskadrille 223 Værløse
 
 

 Seneste nyheder

 

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg - Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224