​”I natten klam og kold” mødte eskadrillens medlemmer igen op til en mødeaften med ikke kun udfordringer, men også forhindringer.

Udfordringerne havde de to gruppefører sørget for og forhindringerne måtte ”mænnerne” selv klare.

En kort briefing og så var det ellers ud i det kolde og mørke terræn hvor der med improvisoriske midler – indsamlet fra de omkringliggende muligheder – blev bundet, snøret og udlagt hindringer der skulle stoppe uvedkommendes adgang til Svennekærgård.

Som billederne viser, blev der gået til sagen med opfindsomhed og entusiasme. De enkelte løsninger blev gennemgået – uden øjenkontakt – det var jo buldrende mørkt – og hindringerne blev efterfølgende nedlagt og personellet returnerede til Auditoriet.

Vel ankommet til Svennekærgård blev der - efter udlevering af løn og tørkost 

gjort klar til gennemgang af det i felten opnåede resultater.

Der blev snakket, vist og forklaret og endnu en aften i ”felten” var slut. 

På KSN (kommandostation) skete der også lidt.

Chefen mente det var ærgerligt at vores fane ikke var udpakket og permanent synlig til eskadrillens møder. Så det fik vi ændret på.

Fanen kom ud af sit skjul og står nu permanent i vores mødelokale og kommer dermed til sin ret som eskadrillens samlingspunkt.

Intet KSN og nødantenner uden noget ordentligt værktøj. ”De forhåndenværende søms princip” virker ikke optimalt på en KSN eller ved etablering af en MFB (Minimal Facility Base), såååååå… der var indkøbt en ”førstehjælpskasse” med de nødvendige reparationsværktøjer der blev behørigt fremvist på eskadrillemødet den 22. februar.

Alt i alt må det jo blot her konstateres at der hele tiden sker nyt til vores eskadrille møder, møder med og uden forhindringer.