Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Hjemmeværnsflotille 116 Maritime Force Protection

Et gammelt ordsprog siger, at man ikke kan få både i pose og i sæk, men det er netop, hvad du kan hos os i Maritime Force Protection.

​​Vi har det bedste fra to verdener, og det stiller krav til os som enhed. Vi skal ikke kun have styr på kampeksercitser og formationer på land, men vi skal også beherske de maritime færdigheder når vi afsøger havbunden for mistænkelige genstande, sejler for Politiet eller sejler eskorte for et skib.​​

Hjemmeværnsflotille 116 Maritime Force Protection hører til i Frederikshavn. Vi er en ud af de fire Maritime Force Protection-enheder i Danmark.

I Hjemmeværnsflotille 116 Maritime Force Protection er vores vision, til stadighed at være kendt som en troværdig samarbejdspartner. Vi arbejder for at have en tydelig ledelse, som sikrer at alle i flotillen er motiverede til at bidrage til flotillens fortsatte udvikling. Vi har fokus på at have den påkrævede uddannelse, så vi er klar til at løse de opgaver, vi får stillet. Vores overbevisning er, at et godt socialt fællesskab er fundamentet for, at vi lykkes.

- Og vigtigtst af alt: ”Vi har en plads til dig - Hvis du vil det!”

Vi har otte kerneværdier for enheden, som er grundlæggende for alt hvad vi gør, og som gælder for alle i enheden uanset funktion, opgave eller situation:
- Vi har en professionel tilgang, hvor opgaven er i fokus.
- Vi kan fordi vi vil.
- Vi hopper ikke over, hvor gærdet er lavest.
- Ydelse og engagement giver oplevelser.
- Vi skal have det sjovt, men ikke så sjovt, at vi mister fokus.
- Vi hjælper hinanden, og ingen er færdige, før alle er færdige. 
- Vi har gensidig respekt uanset funktion.
- Vi har stor fortrolighed med og til hinanden

Skulle du have spørgsmål, er du velkommen til at spøge herinde eller kontakte os. Du finder vores kontraktoplysninger under "Kontakt os"​ i toppen af siden.
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring