Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

HVF 123 DJURSLAND - NYHEDSBREV 1

Det har været lidt småt med informationer fra flotillen siden vi ved årets udgang måtte sige farvel til vores blad, Laksen.
Besparelser overalt i hjemmeværnet stoppede desværre for dette.

06-10-2017
​ 
Derfor vil jeg nu forsøge mig med udsendelse af Nyhedsbreve med jævnlige mellemrum, og dette vil ske via de HJV postkasser (manr@hjv.dk), vi alle har og forventes at bruge/kontrollere.
Nyhedsbrevet vil også blive lagt på HJV.DK således, at også vores reservister og øvrige med interesse for flotillen, kan få indblik i informationerne.
Er du aktiv i flotillen burde du gerne have modtaget dette nyhedsbrev i din ma-postkasse….
Og hvis ikke du har set det dér… ja, så er det nok på tide at få sat fokus på denne postkasse :-)
**********************

Lidt fra vores forsyning
Sommeren har budt på lidt ændringer omkring vores forsyningsfunktion:
· Vi har valgt at skifte forsyner.
 
Det betyder at det ikke længere vil være Jan A. Rasmussen som står klar til at hjælpe med stort og småt indenfor uniform og materiel, men i stedet står Lone Pia Salling nu klar til at tage over.
Postkasse til denne funktion er fortsat hvf123-fsbm@hjv.dk.
Jan har lovet at hjælpe Lone godt på vej, men der er brug for at alle gør sit til at Lone får styr på tingene. Så bær over med småfejl og byd ind med hjælp, når det behøves.
Og jeg vil gerne benytte chancen til at sige Jan en stor tak for hans arbejde i de sidste mange år.
Jan vil fremover være at finde som komgast i besætning 1. 
 
· Vores våbenkammer har holdt flyttedag!
 
Den overliggende myndighed var kommet til dén konklussion, at vores depot ikke var sikkert nok til nye krav til våbenopbevaring…?!?
Forsøg på at finde den reelle grund lykkedes ikke for mig, men om ikke andet har man da sparet udgiften til en boksdør, da vores også er flyttet med til den nye lokation.
Fremover vil vores våben og ammunition befinde sig i fælles våbenkammer med MPF125 og fysisk være placeret på Randers kaserne.
Det bør ikke betyde noget for udlevering/aflevering i.fb.m. skydninger, men giver lidt ekstra kørsel når der er brug for dette ved sejladser.
Og vi kan måske få en udfordring med rengøring - men det må vi løse hen ad vejen.
 
 
Nyt fra vores Sødivision - SØDIV
Den 1. september skiftede vi vores operationsofficer ud. Hans Jakob takkede af efter velfortjent tjeneste og i stedet tog Mogens Bak over som leder af vores Sødivision.
Stor tak til Hans Jakob for hans arbejde for og i flotillen, og god fornøjelse til ham som aktiv gast i en af vores besætninger. Og velkommen til de nye udfordringer, Mogens.
 
Julefrokost den 18. november
Igen i år vil vi samles for at hygge os ved årets julefrokost.Juletræ.png
Kom og vær med til at skabe en hyggelig aften for os alle.
Prisen for at være med vil være kr. 150, som enten kan betales en
mandag aften på depotet i Randers eller via MobilePay til vores
KDOBM Henning.
Tilmeldingsfristen er 3. november, men du bør være blevet inviteret
via HJV.DK og gå gerne ind og acceptér denne invitation allerede i dag!
 
Flotille Seminar 2018
Den 25. - 27. maj 2018 vil vi som noget helt nyt forsøge os med afholdelse af et Flotille Seminar for alle i HVF 123 Djursland.
Vi vil med udgangspunkt i OFS.png

Operativ Effekt Fælles Tilgang Sammenhold

træne og hygge os sammen i Hevringlejren.
 
Tilmeld dig allerede nu på HJV.DK !
Programmet er endnu ikke helt klar, men vil blandt andet indeholde disse elementer:
              skydning.png      forstehjalp.png       Knob.png
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring