Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Topbanner

Nyhed

​Billede fra tidligere politisejlads

Politisejlads i og omkring Aarhus havn

Efter den tragiske ulykke i Københavns havn, hvor to unge mennesker mistede livet, har der fra officiel side været fokus på hvordan vandscootere føres på vandet. HVF 125 har i denne forbindelse ydet bistand til Østjyllands politi som maritim platform.

29-05-2017

I weekenden uge 21 hjalp HVF 125 Østjyllands politi med patruljering i og omkring Århus havn. Fra politiets side var der især fokus på kontrol af vandscootere, herunder fart, licens, redningsveste og sejlads i forbudte områder.

For ikke at gøre for meget opmærksom på vores tilstedeværelse, udgik weekendens operation fra slæbestedet på Marselisborg Lystbådehavn. Her startede lørdag med isætning og klargøring af GB ved slæbestedet, Hvorefter KDOKØTJ blev placeret på spidsen af Aarhus Ø, så GB og indsejlingen til industrihavnen kunne overvåges. GB patruljeringen startede i området omkring Marselisborg, hvor der blev uddelt et antal bøder for hurtig sejlads tæt på kysten og manglende redningsvest. Herefter blev der forlagt til området omkring Egå marina, hvor der blandt andet blev beslaglagt en vandscooter. Beslaglæggelsen tog forholdsvis lang tid og efterfølgende blev en del tid brugt i samme område. Senere på dagen flyttedes fokus tættere på havnen.

Søndag morgen startede som lørdag, hvor GB besætningen blev briefet om dagens opgave før de udpegede betjente ankom. Efter aftale med betjentene, blev det besluttet at placere KDOKØTJ samme sted som dagen før. Planen var i princippet at fortsætte arbejdet fra dagen i forvejen, med den formodning, at der grundet den gode vejrudsigt, ville være rigeligt at arbejde med. Uden at blive for specifik, foregik meget af sejladsen i området mellem den badeanstalten "Den permanente", KDOKØTJs placering og Egå marina. Frokost, vand og mere solcreme blev indtaget på kajkanten, hvor det også blev klart at der ikke havde været samme aktivitetsniveau som dagen før. Det var dog blevet til et antal kontroller der også havde udmøntet sig i flere bøder. Eftermiddagens program foregik efter samme opskrift som formiddagens og aktivitetsniveauet forblev lavt resten af dagen, så indsatsen har givetvis haft en effekt. Dagen sluttede hvor den startede, på Marselisborg lystbådehavn, med afrigning og aftrædelse til fortsat weekend. 

Fakta

Operationen førte til sigtelser for:
  • Høj hastighed tæt på kysten
  • Manglende vest
  • Sejlads i erhvervs havn
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring