Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Marinehjemmeværnet på øvelse med Kystredningstjenesten

Marinehjemmeværnsflotille 126 Hvide Sande – Ringkøbing afholdte, sammen med Hvide Sande Redningsstation, øvelse på Nordsøen ud for Hvide Sande.

07-09-2017
Af Nikolaj Hviid
Tirsdag aften den 05. september afholdte Marinehjemmeværnets flotille 126 fællesøvelse, for at styrke samarbejde mellem Marinehjemmeværnet og Kystredningstjenesten, samt træne procedure således at enhederne kan samarbejde mere effektivt under redningsaktioner på søen.
Øvelsen foregik således at en besætning på 12 frivillige fra Marinehjemmeværnet, samt 2 gæster, ombord på MHV 806 Dubhe agerede et skib i nød med tilskadekomne ombord. Redningsstationen i Hvide Sande blev herefter tilkaldt som satte afsted, med skibene Emilie Robin og FRB15, for at finde frem til det nødstedte skib.
Ved ankomst begyndte Redningsstationen at overføre redningsmandskab til MHV 806 Dubhe og gik i gang med behandling af de to frivillige som var blevet sminket så det så ud som om at den ene var blevet alvorligt forbrændt og den anden spillede at han var faldet ned fra en stige og havde fået brud på nakken.
 
De tilskadekomne gøres klar til evakuering. Foto: Karl Henning Sørensen
 
Inden øvelsen blev afsluttet fik Emilie Robin til opgave at slæbe MHV 806 Dubhe tilbage til havn hvor besætningerne kunne afslutte øvelsen og mødes, på Redningsstationen, til en velfortjent kop kaffe samt få en snak.

Arkivfoto af Emilie Robin: Nikolaj Hviid Arkivfoto af MHV 806 Dubhe: Nikolaj Hviid
 
 

Billedgalleri

Hvis du vil vide mere

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring