Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Flotille 136 opgaver gennem 60 år - del 3

Da flotillen i 1964 blev underlagt LAM (Langelands Marinedistrikt) blev flotillen også pålagt kystudkigstjeneste med Taksensand som base.

15-07-2014

af Historisk​

 

KYSTUDKIG

Fra starten var opgaven overgivet til DIV NORDALS. Vi fikTaksensand Fyr et godt samarbejde med fyrpasseren

(Nielsen?). Dengang var der ingen telefon i fyret. Var det sommer fyrmesteren stillede sin telefon i vindueskarmen så vi kunne nå den udefra og i vinterhalvåret kom vi indenfor. Når vi havde en melding sendte vi en stafet hen så meldingen kunne telefoneres ind. Senere blev der oprettet en fast linje med sikret telefon i fyret.
 
I forbindelse med reorganiseringen i 1974 blev der under HAVNESEKTIONEN oprettet en KUS-gruppe med HDF Nina Laursen som GF. Gruppen omfattede 11 KM / gaster. I årene fra 1974 til midt i 80-årene var gruppen meget aktiv indtil afgangen af KM’ere var større end tilgangen og gruppen efterhånden blev kraftigt reduceret.
Taksensand Fyr er en kold opholdsplads i vinterhalvåret. Ved et par øvelser lejede derfor flotillen en skurvogn. Det var en god løsning, med plads til både at arbejde og hvile/ spise. Ulempen var at den koster leje og at vi ikke selv kunne flytte den. Andre gange lånte vi en campingvogn. Dette var en endnu bedre løsning, men et ønske om at købe en brugt campingvogn blev ikke til noget.
 
I begyndelsen af 1990-tallet begyndte telefonforbindelsen at svigte, og trods mange reklamationer blev den aldrig bragt i orden. Øvelserne kunne efterhånden kun gennemføres ved hjælp af private mobiltelefoner.
 
I en årrække blev der hvert år kørt en landsdækkende øvelse med kodenavnet LOOKEX der løb over en week-end, Denne øvelsen var det årlige højdepunkt i KUP-vedligeholdelsen. Sidste gang den årlige LOOKEX-øvelse var på programmet var i 1999.
 
Kegnæs fyr har en døgnbemandet vejrmeldestation og kystudkig. Oprindelig var udstyret ret primitivt med groft sagt en kikkert, telefon, regnmåler og et termometer. Senere blev den udbygget med en meget kraftig kikkert, fjernstyret kamera placeret højt oppe i en mast og en hel del teknisk udstyr til kommunikation og måling af vejrforhold.
 
Sidst i 70-erne optog KUS-gruppen kontakt med Kegnæs og gennemførte i en årrække øvelser med Kegnæs som base.
 
Kravene til en KUS-gruppe var primært at observere og melde ind type, pos, kurs og fart på de skibe der passerer. Videre at på forespørgsel at udarbejde lokalvejrmeldinger og ABC-meldinger (Atomare-Biologiske-Chemiske angreb). Der skal indgå skibskendingsgaster og en signalgast til optisk signalisering.
 
Efter at DIV Nordals havde bemandet KUS de første år, var Nina Laursen leder af KUS fra 1974 -1979. Herefter fulgte Sonja Damsgaard fra 1979-1988, Harry Ljungström 1988-1995, Sverre Borgen 1995-96, Steen Lindholdt 1996-1998 og Sverre Borgen 1998-2004. Fra 2005 Niels Christian Winther.
 
KUS tjenesten udgik i forbindelse med omorganiseringen i 2005.
 

NAVAL CONTROL OF SHIPPING (NCS-tjenesten)

I begyndelsen af 1966 var de 3 første NCS-gaster i flotillen uddannet.
 
REPTOF i Sønderborg var havnemesteren, Lass Andersen. Til hjælp havde han en lille NCS GRP, der var placeret først i Havnesektionen og senere i KDODIV. Gruppeførere var i 1974-75 Ole Hedin. Fra 1975-86 var det vores første flotillechef, Andreas Schmidt og 1987-88 var Sverre Martin Borgen leder af gruppen. I 1988 ophørte NCS-tjenesten som en af flotillens opgaver og blev overtaget af MSU-gruppene. 
 
Opgaverne bestod i:
  • udarbejde en havneoversigt over alle skibe i havnen med angivelse skibenes navne, c/sign, fart, størrelse, last, bestemmelsessted og forventet afgang.
  • melde om indkommende skibe.
  • melde om hændelser på havnen der kan påvirke havnens anvendelighed.
  • udarbejde sejlanvisninger.
  • udarbejde afgangsmeldinger.
 
Øvelserne gik på vedligehold af de erhvervede kundskaber. Ca. 1 gang årligt blev der afholdt en øvelse tilrettelagt af søværnet. Den foregik på havnemesterens kontor og med Lass Andersen som ansvarlig leder og var gerne en lystig seance når Lass, ”Dres” Schmidt ikke mindst Ruth Forum Møller foldet sig ud med gode historier og friske bemærkninger til øvelsens forløb.
 

VÅBENDIVISIONEN

Oprindelig var betegnelsen kajpatruljen, siden blev navnet havnesektionen og til sidst våben-divisionen. Følgende har været DIF: Harry Ljungström 1955-62 og 1974-76., Helmer Nielsen (?), Erik Schmidt 1976-78, Kaj Wilkensjeld 1978-81, Edvard Valkær 1981-82, Jørgen Brodersen 1983-91, Allan Jørgensen 1991-94, Per Brandt Rasmussen 1994-95, Flemming Mortensen 1995-99, John Cox 2000-01 og Bo Plet 2001-02.
 

FLOTILLEMESTERSKAB

MHV arrangerede i årene 1970 til 1981 flotillemesterskaber hvor der blev konkurreret i en række discipliner til lands og til vands. Flotillerne blev samlet i hold efter de marinedistrikter de var underlagt. Vi var underlagt LAM (Langelands Marinedistrikt). Videre var der KGM (Kattegats MAD), SBM (Storebælts MAD), SUM (Sundets MAD) og Bornholms MAD. De sidste har formentlig konkurreret sammen med SUM. 1. præmien var en eftertragtet model af en kanon.
I en årrække var 3. weekend i august således et højdepunkt i flotillens aktiviteter. Da løb den årlige konkurrence mellem de ni flotiller under LAM af stablen. Der blev konkurreret i en række discipliner med relationer til de opgaver vi er sat til at løse. Gennem hele året blev der arbejdet på at være bedst muligt forberedt når startskuddet gik på Langeland. Jeg tror, vi mange gange kunne have stillet med tre besætninger foruden to landgrupper og to kommandostationshold.
Holdene ankom til Bagenkop i løbet af lørdag formiddag, og KDO- og VÅB- grupperne blev installeret på Langelandsfortet. Efter skafning gik konkurrencerne i gang på land og til vands. Om aftenen var der fælles forplejning og samvær for alle i messen, og næste morgen fortsatte konkurrencerne. Søndag eftermiddag var der igen fælles spisning og præmieuddeling. Svendborg placerede sig højt på resultatlisten fulgt af bl.a. Kolding og Sønderborg som opnåede 2 førstepladser, hvoraf den ene var med en besætning fra daværende DIV Aabenraa og KDO- og VÅB-grupper fra DIV Nordals og DIV Sønderborg. Efter oprettelsen af HVF 137 er denne førstepræmie overgivet til at Aabenraa.
I 1982 blev de årlige flotillemesterskaber sparet bort. Det var blevet en god tradition og incitament til gaster/ KM’ er til at yde lidt mere end det sædvanlige.
 
Den første chef for MHD I, KK Georg Schmidt-Jensen (Smitty), var ikke ubetinget glad for flotillemesterskabet. Under den fælles spisning blev der indtaget en del alkohol, og ikke alle opførte sig helt eksemplarisk. Da Smitty skulle tørne ind var hans gode kasket væk. Trods venlige henstillinger blev den ikke bragt til veje. Det skulle blive værre. Det samme gentog sig det efterfølgende år. Dermed var grænsen for hans tålmodighed overskredet og Smitty havde deltaget for sidste gang.
 

SEJLADS

Påskestævne på Slipshavn.
 
I 1965 deltog MHV 60 i påskestævnet på Slipshavn med en besætning fra Nordals og Hans Rohde som FF. Stævnet var dels konkurrencer og ellers socialt samvær. MHV 60 opnåede her en 2. plads i den samlede konkurrence. Da 60’eren efter afsluttet konkurrence rundede kajen i Slipshavn og var ved at gøre klar til at fortøje, opdagede vi to mand der lå i vandet og klamrede sig til MARILA (DMH 6). Rælingen på MARILA var ret høj, og med det våde tøj de to havde på, var de ude af stand til at komme ombord igen. Nis Peter Clausen og Sverre Borgen fik i en fart sat jollen ud og trukket de to op af det iskolde vand og op på kajen. Derfra fortsatte de to i skarpt trav til deres kamre for at skifte til tørt tøj. De havde dog ikke taget mere skade i det iskolde vand end at de kunne deltage i festen om aftenen. Den ene var i øvrigt FH Knud Eigil Hansen fra Fåborg, og som Sverre Borgen næste gang mødte 40 år senere på et historisk seminar på Slipshavn i august 2005.
 

SAR-operation ud for Kegnæs Fyr

8. september 1974. Vi skulle have været på patruljesejlads ved Langeland i den week-end og havde været på vej, men på grund af stormende kuling fra syd måtte det opgives og vi sejlede derfor tilbage til Sønderborg. Vi var ved at fortøje, da politiet kom og bad om assistance til en eftersøgning. Fyrmester Åge Petersen og udkigsmand Nis Fogt havde fra Kegnæs Fyr holdt en lille sejlbåd under observation en tid. De havde kunnet følge en rød lanterne, som var det eneste navigationslys de kunne se. Da lyset pludselig forsvandt, slog de alarm. Toldkrydseren fra Sønderborg blev sendt ud, men måtte opgive p.g.a. stormen.
Vi fik udlånt en af politiets radioer og det blev aftalt ,at vi skulle holde os i kontakt med politiet, der ville afpatruljere stranden. 10 minutter efter kastede vi los, og kl. 02.30 var vi på positionen. Vi havde søen på tværs, og efterhånden som vi nærmede os Kegnæs rullede 60-eren mere og mere. Alt flød rundt i bestik og styrehus og alle var søsyge. Vi skulle sejle parallelt med kysten fra fyret til Pøls Huk i afstand 0,3-0,4 sømil fra kysten. Ekstra slemt blev det hver gang, vi skulle vende og gå om på modsat kurs. Vi havde lyskasteren tændt, og forsøgte at lyse hen over vandet ind mod kysten. Det var hårdt arbejde at bevæge lyskasteren op og ned, alle havde nok at gøre med at klamre sig fast og til sidst blev den låst fast så den fulgte 60-erens bevægelser, det ene øjeblik pegende ned i søen og det næste op i himmelen. Inde på stranden kunne vi se politiet lyse ud over søen. Der var spor af det savnede fartøj at se, og efter 2½ time fik vi tilladelse til at gå i havn igen. Da det kort efter blev lyst blev eftersøgningen fortsat med en helikopter. Der blev ikke fundet spor af at et forlis skulle have fundet sted hverken i forbindelse med eftersøgningen eller senere. Der blev heller ikke meldt om at noget fartøj skulle være savnet. Det blev derfor antaget at den pågældende sejlbåd havde ændret kurs og derfor var kommet udenfor synsfeltet fra de to på Kegnæs.
 
(avisudklip i arkiv)
smb
 

SAR-operation nord for Langeland

25. juli 1974 var MHV 60 på rejse fra Nykøbing Falster nord om Sjælland mod Svendborg. FF var Nis Peter Clausen og FFNK Sverre Borgen. Kl. 12.35 befandt vi os nord for Langeland. Det var strålende solskin og næsten vindstille. Udkikken gjorde opmærksom på usædvanlige aktiviteter 4-5 sømil lidt til bb for vor kurs. Vi skærpede udkikken og da vi fik øje på en helikopter styrede vi omgående mod stedet. Vi kaldte først forgæves LAM og derefter MAS Korsør. Korsør oplyste at en fiskekutter var påsejlet og anmodede om vor assistance, og kl.13.00 var vi på positionen. En helikopter og flere fartøjer var allerede på stedet. Diverse vragdele, en gasflaske, fiskegrej, kasser og en ødelagt redningskrans flød rundt indenfor et lille område. Vi påbegyndte omgående eftersøgning efter en savnet person.
 
Forløbet var:
Kl. 12.18 blev fiskekutteren ”Vitus” af Lundeborg påsejlet af coasteren Flemming Scan. ”Vitus” sank umiddelbart efter kollisionen. Den 23-årige bedstemand Ib Rasmussen blev taget ombord på Flemming Scan mens den 45-årige skipper Holger Jensen savnedes.
I eftersøgningen deltog foruden MHV 60 en helikopter, 4-6 fiskefartøjer, Y306 FARØ, toldkrydseren HØGEN og en svensk lystsejler.
Kl. 14.00 fik MHV 60 udstukket et område syd for ulykkesstedet der skulle afsøges.
Kl. 14.40 blev afsøgning af overflade indstillet. Videre eftersøgning skulle foretages af dykkere.
Efter at afsøgningen var afbrudt fortsatte vi til Svendborg og den efterfølgende dag til Sønderborg. Undervejs til Sønderborg blev vi fra LAM anmodet om, når vi kom i havn at ringe til KL Tony Larsen. Det gjorde jeg så, og blev bedt om en forklaring på, hvorfor vi ikke havde  kaldt LAM i forbindelse med eftersøgningen. Jeg oplyste at det havde vi forsøgt flere gange uden at få kontakt, og at vi derfor havde kontaktet MAS Korsør og denne forklaring var KL Tony Larsen tilfreds med.
 

En næsten sandfærdig historie

To kuttere på hjemvej efter besøg i Norge. Ruten gik gennem Thyborøn Kanal på vej til Nykøbing Mors, hvor der skulle provianteres. Ved ankomst til Thyborøn Kanal var tågen rigtig modbydelig tyk og sigtebarheden under 100 meter. MHV 94 gik forrest og MHV 60 fulgte efter. Begge kom gennem uden problemer og op på formiddagen gik de til kaj i Nykøbing. Vel fortøjet gik skipper på MHV 60 ombord på MHV 94. På agterdækket sad to gaster og nød en øl. Skipper gik hen til dem, tog dem i hånden og sagde tak for hjælpen. Gasterne gloede desorienteret på skipper og på hinanden. Jo, forklarer skipper, de ”bøjer” som det stod Albani på lå til styrbord, og de der stod Tuborg på lå til bagbord, og så skulle vi bare styre midt i mellem.
 

SAR-operation nord for Fyn

8. juni 1986 var MHV 60 undervejs fra Horsens til Sønderborg. Det var afslutningen på en god weekendøvelse for flotillens KDO. FF på turen var Bent Johannsen. Da vi befandt os 6-7 sømil nord for Bogense modtog vi melding om en kæntret jolle. Vi nåede frem til positionen i løbet af 20-25 minutter og deltog i eftersøgningen sammen med en helikopter fra Søredningstjenesten, 2 Falckbåde med frømænd samt nok et fartøj. Efter en times eftersøgning blev den forulykkede fundet af helikopteren ca. et par sømil østligere end jollen. Den druknede blev taget op af den ene Falckbåd, mens vi vendte og lænsede jollen, så den anden Falckbåd kunne slæbe den ind til Bogense.
 
smb

FAKTABOKS

 

Taksensand Fyr

(staves også Taxensand Fyr) er et fyrtårn drevet af Farvandsvæsenet, beliggende for enden af vejen Stenkobbel på østsiden af øen Als.
Taksensand Fyr er oprettet i 1905, da Sønderjylland var en del af Tyskland. Det var ved opførelsen et 32 m højt tårn, som ved en ombygning i 1953 blev kortet af til fyrets nuværende højde på 19 meter. Tårnet er rundt og hvidkalket, dog undtaget den bastante kampestenssokkel, der står i rå granit. I 1989 gennemgik fyret en gennemgribende restaurering.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kegnæs Fyr

er et fyrtårn drevet af Farvandsvæsenet, beliggende på Kegnæshøj ved landtangen Kegnæs Drej på halvøen Kegnæs, der er den sydligste del af øenAls. Fyrets position er 54°51.18 N 9°59.25 Ø.
I 1896 opføres det nuværende 18 meter høje tårn i pudsede mursten og med en speciel dækkonstruktion af bølgeplader og beton. Fyret blev omdannet til vinkelfyr som udsender sit lys i en højde på 32 meter og blev udstyret med blink karakter, hvor jalousier i lanternen sørgede for frembringelse af blinkgrupperne. (Vinkelfyr har lys i forskellige farver i forskellige retninger (sektorer). Det bruges typisk til at markere løb og render, og den almindeligste grundudformning er tre sektorer som er hhv. rød, hvid og grøn; hvid sektor angiver da at man er i midten mens rød og grøn sektor angiver at man er for langt mod henholdsvis bagbord og styrbord.)

 
  

Hvis du vil vide mere

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring