Topbanner

Hjemmeværnsflotille 241 Odense-Kerteminde

Flotille 241 byder dig velkommen

Marinehjemmeværnetsflotille 241 Odense-Kerteminde har sin kommandostation liggende ved Odense havn på Tolderlundsvej 3B, Odense.
Her har vi møde- og undervisningslokaler og holder åbent hus den første tirsdag i hver måned, fra klokken 19:00 til 21:00 – dog ikke i juli. Her møder flotillens medlemmer flotilleledelsen m.m. og får en snak om uddannelse, sejladser, materiel, eller blot vind og vejr.
 
I Kerteminde lige ved Fjord- og Bæltcenteret ligger vores fartøj MHV 801 Aldebaran.
Fartøjet er udstyret med det allernyeste inden for navigations- og eftersøgningsudstyr, og har en hurtigtgående gummibåd på agterdækket.
En besætning består af mellem 8-12 mand, og der er også en plads til dig. 
 
Bliv frivillig
 
Marinehjemmeværnets frivillige kommer fra alle dele af samfundet – til fælles har de en interesse for havet og sejlads og et ønske om at gøre en forskel.
Et medlemskab af MHV er både en interessant og samfundsnyttig fritidsbeskæftigelse. Medlemskab og uddannelse m.m. er gratis, men kræver en del af din fritid.
 
Er du ikke medlem af MHV, kan du kontakte os eller få yderligere oplysninger på  hvf241-info@hjv.dk
 
 

 Enhedsoversigt

 
 

 Kortoversigt

 

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg - Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224