Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold

Om os

Topbanner

Om os

Hjemmeværnsflotille (HVF) 246 Nordvestfyn Flotillen med hjemsted i Assens.
Dækker ud over Assens også Middelfart og Bogense

​​Om Flotillen

Vi er en enhed der operativt er underlagt Søværnskommandoen (SVK), og administrativt er underlagt Marinehjemmeværnet (MHV).


Vi løser Marinehjemmeværnets kerneopgaver, som er:​

  • Farvandsovervågning
  • Eftersøgning og søredning (SAR)
  • Havmiljø og olieforurening - bevissikring og bekæmpelse

I samarbejde med, Politi, SKAT, kommuner og havforskere deltager Marinehjemmeværnet også i løsningen af en række civile opgaver.

Flotillens særkende er engagement, fælles ansvar og kammeratskab. Vi lægger vægt på kvalitet og dybde i vores aktiviteter, og har fokus på den enkeltes uddannelses- og udviklingsønsker.

​​​​​​Om Hjemmeværnet
 
Hjemmeværnet er en del af Danmarks militære forsvar og støtter Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet i løsningen af en række opgaver.
Hjemmeværnet støtter desuden de civile myndigheder, for eksempel Politi, SKAT og Beredskabsstyrelsen.
 
Vores mission
Vi bidrager til forsvaret og beskyttelsen af Danmark med en troværdig og fleksibel kapacitet ved at levere militære, frivillige styrker, der tilgodeser samfundets behov under alle forhold.

Vores vision
  • Vi vil være en attraktiv og troværdig militær partner for alle der deltager i forsvaret og beskyttelsen af Danmark
  • Vi vil udvikle og anvende vores kapaciteter aktivt i samfundets samlede beredskab
  • Vi vil skabe relevante og udfordrende aktiviteter for frivillige, så viljen til at træde frem motiveres.
Om Marinehjemmeværnet
 
Når der sker ulykker til søs, er Marinehjemmeværnet ofte den nærmeste hjælp. Det kan være, når mennesker eller skibe er kommet i havsnød, eller det kan være til opgaver ved olieforurening eller andre miljøulykker.
 
Marinehjemmeværnet deltager som fast element i overvågningen af de danske farvande i tæt samarbejde med Søværnets Operative Kommando.
 
Udover de sejlende enheder har marinehjemmeværnet også en række enheder til havnebevogtning. De kaldes Maritime Force Protection (MFP). Disse frivillige soldater indsættes, eksempelvis, til bevogtning af søværnets skibe og flådestationer samt på udenlandske flådefartøjer på besøg i danske civile havne.​

Bliv frivillig medlem

Opgaver


Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring