Topbanner

Nyhed

Assistance til 40 fods hollandsk turist

En sejlads verden rundt fik i går en uventet og uønsket pause for en norsk skipper og hans mandskab ud for Vordingborg.

09-08-2016

​Flotillen blev igår klokken 1850 kaldt til en FAS (Forebyggende assistance). En grundstødt 40 fods hollandsk sejlbåd. Ombord var fartøjets norske skipper og hans besætning bestående af to personer.

De havde været ved at gøre trosser klar til havnemanøvre men havde ikke bemærket, at den ene trosse var faldet i vandet. Det medførte at de under manøvren fik trossen i skruen.

Motoren gik herefter i stå, alt strøm på båden forsvandt og de endte på grund ud for Vintersbølle strand.

4 mand mødte på Aries og satte gummibåden i vandet, der gik af som det første imens en besætning på Aries blev sat i stand by. 15 min senere var gummibådsbesætningen fremme ved havaristen.

Der var en kraftig vind og efter lidt overvejelser satte vi sejlene på det hollandske fartøj, for at få den til lægge sig på siden så kølen kom op fra bunden. Med et forsigtigt træk fra gummibåden og alle mand hængende ud fra den ene side af båden, gled den stille af grunden.

avaristenavaristen kunne bugseres sikkert ind til Masnedø marinecenter, hvor vi gjorde ham fast kl 2300.

Besætningen på sejlbåden takkede mange gange for hjælpen.

 

 Seneste nyheder

 

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg - Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224