Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Forlægning Nov. 2017 af Bes 2

Storm over KøgeBugt mod møn, vejr udsigt kuling med storm i stødende fra Vest.

12-11-2017
​Jeg kunne forestille mig, at det var den samme sindsstemning som en dødsdømt har, når han går mod skafottet, som jeg havde, da jeg frivilligt gik ombord på 802, fredag aften.
Nu var det rigtig alvor og - og - og !!!
Vejrudsigten lovede kuling med storm i stødene FRA VEST og vi skulle mod syd, dvs. lige tværs ind, ove - ove og skræk.
Jeg havde indtaget stabiliseringskiks og delte rundhåndet ud af dem efterhånden som folk kom. Vi afsejlede og kom nærmere de store bølger som måtte vente ude i Køge - og Fakse Bugt.
Det var med måbende sind at jeg kunne konstatere at den ventede massive påvirkning af min spæde drengekrop - udeblev.
Der var ikke de store bølger som vi forventede og turen gik glat, ned til lige forbi Møn hvor der var nogen sø, som var lige i stævnen og dem der lå i køjen var somme tider ½ m over og Bang, nede igen.
Vi gik ind til Stubbekøbing for at sove rigtigt i fire timer og der var rigtig megen vind der, men det lykkedes at finde en ledig kaj. Kl 0800 sejlede vi videre og ud i Smålandsfarvandet, hvor Betty gik ned og ikke ville starte igen, så vi sejlede videre for én motor. Der bliver spændende at høre hvad hun fejler. Vinden var løjet rigtigt meget af og der er videoen fra.
Resten af turen gik godt. De næste to tirsdage sejler vi ikke.

Skrevet af NK Bes. 2 Hans-Ole Sparby
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring