Topbanner

Nyhed

70 året for Danmarks befrielse

Den 4. maj 2015 var det 70 år siden, at frihedsbudskabet lød.
Tekst og billeder af Niels Henrik Olesen

30-05-2015

Den 4. maj 2015 var det 70 år siden, at frihedsbudskabet lød om det nazistiske regimes kapitulation med virkning i Danmark fra den følgende dag kl. 8.00. Men allerede samme dag, som budskabet lød, kom den folkelige glæde til udtryk i det offentlige rum. Mørklægningsgardinerne fjernedes, lysene tændtes og folk strømmede ud i gaderne.
Mens Danmarks befrielse markeres den 5. maj af det officielle Danmark, lever den folkelige glæde over frihedsbudskabet videre i fejringen af 4. maj. Til begge dage hører mindet om dem, der kæmpede, og om dem, der faldt i kampen for fri-heden.
 
På Amager fejredes 4. maj i år 2015 på forskellig måde af såvel civile borgere som af medlemmer af hjemmeværnet. Traditionen tro benyttede de forskellige underafdelinger lejligheden til at uddele årstegn – således også i Dragør Marinehjemmeværn.
 
Dragør Marinehjemmeværn, familier og venner samledes kl. 19 ved mindestenen for faldne modstandsfolk ved Dragør Kirke. Folkene blev stillet op og blomster lagt ved stenen. 70 år er gået, men mindet om dem lever:
 
”Disse gode Dragørborgere mistede livet under tyskernes besættelse af Danmark.
Ejler Haubirk (1920-1944)
Johan Hansen (1911-1945)
Jørgen Palm Petersen (1905-1945)
Christian Jensen (1917-1945)
Hans Peter Christensen (1919-1945)
Holger Kampmann Arnild (1893-1945)
 
I en ond tid stod de fast”.
 
Enhver af disse har deres egen historie. Én skal blot nævnes i denne forbindelse. Den 24 årige Ejler Haubirk blev skudt ned på Trianglen af den berygtede Henning Brøndum, der havde kæmpet på tysk side på østfronten og i krigens sidste tid medvirkede i den tyske terror i Danmark med mange drab på samvittigheden. Brøndum blev henrettet en nat i april 1947 sammen med seks andre et sted på voldanlægget nær Margretheholm ved Christianshavn.
Ejler Haubirk var ansat i Fyr- og Vagervæsenet i Dragør og var aktiv i  BOPA og i andre sammenhænge bl.a. ved at sejle flygtninge over Øresund til Sverige.
 
Efter flotillechef Jan Sigsgaards nedlæggelse af blomster ved stenen, begav alle sig til Dragør Fort, hvor der ved en parade blev uddelt årstegn til medlemmer af flotillen i overværelse af familie og venner.

Steffen040515.jpg
Bådsmand Steffen Engberg modtager sit 25 års tegn med tak for god tjeneste.
 
Bådsmand Steffen Engberg modtog tegnet for 25 års tjeneste, Jan Sølvskov fra logistik og forsyning samt leder af sødivisionen og operativ chef John Strøbæk modtog hver tegnet for 40 års tjeneste og historiker Axel Ravn tegnet for 60 års tjeneste i hjemmeværnet.
 
Jan_John040515.jpg
Jan Sølvskov og John Strøbæk modtager tegnet for 40 års god tjeneste i marinehjemmeværnet.
 
Chefen takkede for engagement og trofasthed i tjenesten med enkelte eksemplificeringer for hver af modtagerne.
 
Axel040515.jpg
Flotillechef Jan Sigsgaard overrækker Axel Ravn tegnet for 60 års god tjeneste i hjemmeværnet.
 
Deres hustruer Louise, Margit og Tove fik overrakt blomster med tak for deres støtte. Agneta Strøbæk, der ikke kunne være til stede denne aften, hører med i kredsen af hustruer, som støtter deres mænd i flotillen og møder os alle med smil og venlighed.
Hustruer040515.jpg
Hustruerne Tove, Louise og Margit modtager flotillechefens tak for deres støtte til deres mænd og til flotillen igennem de mange år.
 
Ved det efterfølgende festlige samvær på Dragør Fort sås blandt andre de tidligere medlemmer af BOPA Mogens Ravnsnæs og Poul Palle Petersen, formanden for Amager Marineforening Erling Huusfeldt, Leni og Ib Ketler, begge med tilknytning til Marineforeningen og Danmarkssamfundet, tidligere chef for Dragør Marinehjemmeværn, fhv. havnefoged Bent Kofoed-Hansen og hans frue Turid, tidligere chef for Dragør Marinehjemmeværn Jørgen Falkenberg og hans frue Sonja.
Sammen med familie, venner og medlemmer af marinehjemmeværnet var de med til at gøre aftenen festlig.
 
fortet040515.jpg
Efter overrækkelse af årstegnene var der hyggeligt samvær i fortets lokaler.
 
Tak for mangeårig indsats
 
Hvert medlem af flotillen har sin egen historie, som handler om frivillighed, engagement og indsats – nogle med mange år på bagen. De repræsenterer hver især fortællinger om kammeratskab og sammenhold. Alt dette kom til udtryk ved chefens tildeling af årstegn også i år.
 
I denne sammenhæng er der grund til at sige lidt mere om John Strøbæk og Axel Ravn.
 
John Strøbæk
 
Havnefoged John Strøbæk, der i virkeligheden har 41 år bag sig som medlem af marinehjemmeværnet, har på særlig måde skabt respekt om Dragørflotillen. Han har igennem en lang årrække haft ledende opgaver i flotillen som fartøjsfører, chef for sødivisionen og dermed operativ chef samt i årene 2000-2003 tillige som flotillechef. Netop disse år bød på særlige udfordringer for flotillen og ikke mindst for dens chef.
Al-Qaeda-angrebet den 11. september 2001 på USA efterfulgtes af krigen i Afghanistan, og i 2003 indledte USA interventionen i Irak. Der var i disse år forhøjet beredskab i det danske forsvar og dermed også i hjemmeværnet.
I Dragørflotillen fulgtes dengang dagligt sikkerhedsvurderingerne nøje, og der var øget tilsyn med såvel fartøj som med flotillens installationer på land.
John Strøbæk ledede flotillen dygtigt og myndigt i disse år, således at den kunne være parat og operationel under de skærpede forhold.
 
 john040515.jpg
Havnefoged i Dragør John Strøbæk modtog 40-årstegnet med tak for sit mangeårige engagement og for sin store indsats i Dragør-flotillen.
 
Opgaverne voksede, og John Strøbæk ønskede at koncentrere sig om de maritime, operationelle opgaver, som hans hjerte banker mest for.
I de senere har han af kortere varighed været udsendt af søværnet til Afrika og Grønland som rådgiver og underviser i søredning og har modtaget stor anerkendelse og hæder for sin løsning af disse opgaver.
Nu kan både far og to store sønner udveksle erfaringer fra dansk tjeneste i det fremmede.
Fra flotillen ønskes John Strøbæk held og lykke på sin videre færd med tak for indsats og fællesskab på de hjemlige breddegrader igennem mange år.
 
Et 60-års jubilæum
 
Ikke mange opnår at lægge 60 års aktiv tjeneste i hjemmeværnet bag sig. Fhv. brand- og redningschef i Kastrup Lufthavn Axel Ravn har gjort det.
26 år gammel blev han i 1955 rekrutteret til flyverhjemmeværnet af driftschef i Kastrup Lufthavn H. C. Petersen, der dengang var chef for hjemmeværnseskadrille 10 i lufthavnen. Ti år senere lod han sig overflytte til marinehjemmeværnet i Dragør på grund af sin hang til søen. I årene lige efter krigen havde han sejlet med skoleskibene Georg Stage og Danmark. Under et af togterne var hans skib ved at gå ned med mand og mus. I en brandstorm lagde det sig på siden og rejste sig igen kun ved et under.
I lufthavnen blev han ansat som havnebetjent med ansvar for redningsbådene. Siden overgik han til brand- og redningstjenesten, hvis chef han blev i sine sidste ti aktive år inden sin pensionering i 1998.
Igennem hele sit hjemmeværnsliv har Axel Ravn påtaget sig opgaver og ansvar. I 1970’erne var han fartøjsfører, divisionsfører og i 3½ år flotillens NK under Bent Kofoed-Hansen. Han har igennem de mange år løbende uddannet sig og været glad for sine opgaver, i de senere år som radiostationsleder under Erik Isaak.
Axel Ravn tog i sin tid initiativ til et nært samarbejde imellem marinehjemmeværnet i Dragør og lufthavnens redningstjeneste. Han sørgede for, at flotillens fartøj kunne anløbe lufthavnens redningshavn, og at der blev direkte radioforbindelse imellem lufthavnens redningstjeneste og flotillens kutter. Disse forhold er Axel Ravn med rette stolt over at have været med til at etablere.
 
tove_axel040515.jpg
Tove og Axel Ravn på den festlige dag, hvor begge blev hædret med tak for deres indsats og støtte til marinehjemmeværnet igennem mange år.
 
Igennem årene har han i de mange sammenhænge, hvori han har gjort sig gældende, med sin hustru Tove ved sin side, erhvervet mange venskaber.
 
Axel Ravn er altid rettidig og velforberedt. Han er engageret, føler ansvar og har organisatorisk tæft. Altid god for en historie med en morsom pointe, der aldrig er ond. Som et eksempel på hans humoristiske sans nævner han undertiden, at han som flotillens historiske medarbejder er blevet så gammel (86), at han nu selv indgår som et objekt i samlingen.
 
Der er mange minder fra årene. Et af dem er blevet stående og indgår i overskriften over kapitlet om ”Flotille 367” i Marinehjemmeværnets jubilæumsskrift i 50-året i 2002: ”Hestekræfter uden- og indenbords”. Overskriften refererer til en begivenhed i august 1977, hvor en svensk lystsejler havde prajet BOPA med en melding om to heste i vandet, hvorefter fartøjet straks gik til undsætning. Det nævnes i beretningen, at ”NK Axel Ravn var ombord”. Ikke godt at vide, hvilke tanker, der ved den lejlighed fløj igennem hans hoved. Det var jo en noget speciel opgave! Men hestene blev bjerget indtil Dragør, og ”gasterne hilstes af masser af tilskuere på kajen”.  Det har Ravnen nydt. MHV 90 BOPA er blevet budt meget. Ja, Axel Ravn har virkeligt været med til meget.
Nu sidder fhv. driftschef i lufthavnen H. C. Petersen og fhv. flotillechef i Dragør-flotillen Honnens de Lichtenberg i Himlen og skuer ned på alt det mærkelige, der sker hernede, men er enige om, at den unge mand levede op til forventningerne.
f
 Flyverhjemmeværnseskadrille 228
 
70-året for Danmarks befrielse blev også fejret af Flyverhjemmeværnsekadrille 228, Københavns Lufthavn, ved nedlægning af en krans ved stenen rejst af Maglebylille bylav den 5. maj 1946 til minde om befrielsen og ved festligt samvær i de nye rummelige lokaler, hvor der var fulde huse.
Lejligheden var samtidigt ramme om chefskifte i eskadrillen, idet KN John Madsen efter 14 års tjeneste på sin post overlod opgaven til PL Johnny B. Lambertsen.
 
Seniorlauget
 
Hjemmeværnsdistrikt Københavns Seniorlaug under ledelse af oldermand LT Solvejg Künell Unø havde tidligere på dagen, den 4. maj, lagt blomster ved mindesmærker på Amager for faldne og dræbte under krigen: i Ballonparken, ved Christmas Møllers Plads, Tårnby Kirke, Korsvejens Skole og ved Simon Peters Kirke på Kastrupvej.
 
Kastrup Fort som erindringssted
 
Inden det sidste mål på ruten på Kastrupvej medvirkede Seniorlauget ved et arrangement på Kastrup Fort, som i dagens anledning blev benyttet som et erindringssted, der i tankerne førte deltagerne tilbage til skæbnestunder i Danmarks-historien. 
Lejligheden gav tillige anledning til overvejelser over temaet folk og forsvar i vore dage og over sikkerheds- og forsvarspolitiske udfordringer i fremtiden.
Sognepræst og medlem af hjemmeværnet Niels Henrik Olesen talte om forsvars-kampen i årtierne efter nederlaget i 1864.
”Hvad skal det nytte?” havde den venstreradikale politiker, Viggo Hørup, sagt i 1883 i en tale i folketinget. Men i disse år befæstedes København med en stærk ring af volde og bastioner med det formål at sikre hovedstaden i en eventuel frem-tidig militær konflikt. 
På Amager står Kastrup Fort som et vidnesbyrd om denne kæmpemæssige ind-sats, der i slutningen af 1800-tallet blev gjort for at styrke forsvaret af Danmark. Fortets særlige opgave var at sikre indsejlingen til Københavns havn.
 
Under Danmarks besættelse i 1940-45 var fortet besat af den tyske værnemagt med indkvartering af mandskabet i barakker på dets åbne arealer.
Medlemmer af modstandsbevægelsen på Amager mente at vide, at tyskerne hen-rettede egne desertører på fortet, heriblandt allierede ungarske soldater, som i krigens sidste dage gjorde oprør imod værnemagten ved udsigten til at skulle sendes til forsvaret af Berlin.
I fortets nordlige kasemat er der spor af kraftig skydning, som måske kan relateres til disse henrettelser.
 
 kasemat040515.jpg

En lokalitet i Kastrup Forts nordlige kasemat bærer spor af kraftig skydning. Måske var det her den tyske værnemagt henrettede desertører fra såvel egne rækker som blandt de ungarske soldater, der gjorde opstand den 22. april 1945 på Rosenborg eksercerplads ved udsigten til aktiv tjeneste i Berlin mod de fremtrængende sovjetstyrker.

I et par år efter krigen husede fortets barakker nogle af de 250.000 tyske flygtninge, som i krigens sidste måneder havde søgt tilflugt i Danmark henover Østersøen.

Efter krigens afslutning var forsvarsviljen stærk i Danmark. ”Aldrig mere en 9. april!”, lød det.  

Fremtidige krige får imidlertid nye ansigter.  Man kan forestille sig, at fjendtlige kræfter med folket som gidsler i givet fald vil angribe samfundets grundstruktur, skabe frygt og påvirke vor evne til at bevare vor nationale integritet. Dette forudsætter ikke en massiv, fysisk tilstedeværelse af fjender i landet. Men i en sådan situation sættes vor folkelige modstandskraft og forsvarsvilje på prøve.

I hjemmeværnet, der oprettedes på skuldrene af modstandsbevægelsen, er der nu mere end nogensinde brug for at arbejde for et bredt, folkeligt forankret værn.
De senere års professionalisering med fokus på opgaveløsning har givet hjemmeværnet styrke.  Men medens det stående forsvar har sin legitimering i dets kon-krete opgaveløsning, har hjemmeværnet primært sin begrundelse i sin politiske grundidé som en støtte for der stående forvar og for beredskabet.

Ved samlingen på Kastrup Fort deltog et halvt hundrede deltagere fra lokalsamfundet, heraf en halv snes medlemmer af hjemmeværnet, som blev opstillet af Solveig Kühnell Unø, blandt andre Jørgen Falkenberg, John Olsen, Axel Ravn og Jens Kjøller fra Dragør Marinehjemmeværn, fhv. chef for områdekompagni 6407 Ole Jacobsen, chef for eskadrille 228 i lufthavnen John Madsen og hans afløser på selve dagen Johnny Lambertsen, medlem af det historiske udvalg ved hær-hjemmeværnsdistrikt København Bjarne Brændeskov samt fhv. chef  for flotille 369 Holmen Flemming Sieben og fanebærer Sten Jørgensen.

kastrup_fort040515.jpg
Ved samlingen på Kastrup Fort deltog repræsentanter fra forskellige grene af hjemmeværnet. Forrest ses hornblæser Ole Svendsen, der blæste retræten. Bagerst til venstre står Seniorlaugets oldermand Solveig Kühnell Uno.
 
Blandt de civile deltagere sås Ungarns ambassadør i Danmark hr. Lázló Helle-brandt, formand for Sundby Lokalråd, mangeårigt medlem af hjemmeværnet Ib Wendrup, journalist og forfatter til bogen om de ungarske soldater i Danmark under besættelsen Søren Peder Sørensen,  fhv. KNR i Livgarden Ole de Voss, fhv. kommandørkaptajn i søværnet Per Mikkelsen, fhv. havnefoged i Dragør og chef for marinehjemmeværnet i Dragør Bent Kofoed-Hansen.
 
Ved mindestenen for sognepræst Tage Schack
 
Efter samlingen på Kastrup Fort begav deltagerne sig til Simon Peters Kirke på Kastrupvej, hvor der blev lagt blomster ved mindestenen for sognepræst Tage Schack, der blev myrdet ved et clearingsmord den 9. april 1945.
 
Dragør_kirke040515.jpg
Ved mindestenen for sognepræst Tage Schack blev lagt blomster af repræsentanter fra menigheden, såvel som fra hjemmeværnet.
 
På vegne af Simon Peters sogns menighed blev blomster nedlagt ved mindestenen af Birgit Ernst, og på vegne af hjemmeværnets seniorlaug af John Olsen.
Ved et efterfølgende samvær i menighedshusets store sal fortalte Søren Peder Sørensen om sit mangeårige historiske arbejde med at belyse de 12.000 ungarske soldaters situation i Danmark i foråret 1945 som besættelsesmagtens allierede og siden dens modstandere.
Ungarns ambassadør i Danmark Lázló Hellebrandt talte om sit lands nationale kamp for at overleve i sin beliggenhed mellem de to store, krigsførende magter Tyskland og Sovjetunionen.
Fhv. flotillechef for Dragør Marinehjemmeværn, Jørgen Falkenberg, fortalte om modstandsbevægelsens ”arbejdsvilkår” under besættelsen herunder specifikt om sprængningen af Langebro.
Endelig fortalte hornblæser Ole Svendsen, der havde blæst retræten på Kastrup Fort, om militære signaler og om sin fine uniform fra 1910.
 
For flere af deltagernes vedkommende fortsatte dagen andetsteds i fortegn af 70-året for Danmarks befrielse.
Andre tændte lysene derhjemme i stille eftertanke over dagen, der dengang varslede fred og tændte nyt håb for fremtiden efter besættelsens mørke år.
 
 

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg - Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224