Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Amager strandpark rundt 2015

Lørdag d. 25/7 stillede flotillen med en følgebåd ved det årlige Amager strandpark rundt arrangeret af Sundby kajakklub.
Tekst: Lt Jens Berg

28-07-2015
I regnvejr med dis og en frisk østlig vind gjorde Peter fra besætning 1 og undertegnede gummibåden klar til 3 timers sejlads som følgebåd udfor Amager strandpark.
Omkring kl. 11 var i inde i lagunen og modtog vores opgave samt et par kajak kyndige personer som skulle være behjælpelige, hvis nogle af roerne skulle kæntre eller komme til skade.
Kl. 12 gik starten og bådene sejlede ud gennem anløbshavnen og øst og nord om strandpark området med en distance på 2 eller 4 omgange svarende til 10/20 km.

kort.jpg
Knapt var i de nået ud i det åbne farvand førend de første kajakker kæntrede, og der var rigeligt brug for de 4 følgebåde samt et jetski, hovedsagelig bemandet med livreddere fra posterne i strandparken. Opgaven bestod i at hjælpe roerne tilbage i deres kajakker så de kunne fortsætte. Der var ligefrem kø for at få hjælp, men flere opgav allerede på første omgang og roede i land eller retur.
De fleste af roerne tog det stille og roligt, og vi havde god gavn af vores kajakkyndige gæster som kunne hjælpe med at vende og tømme de kæntrede kajakker, mens vi fik roerne ombord i gummibåden og sørgede for at de ikke drev i land.
På grund af det disede vejr var det til tider svært at se de kæntrede både.



kajak.jpgEfter den første hårde start på løbet, forløb de næste omgange i det åbne farvand uden de store problemer og der blev også tid til indtagelse af en let madpakke, og det hele sluttede i højt solskin og ganske lunt vejr.
Midt på eftermiddagen kunne vi sætte vores gæster af inde ved anløbsbroen i lagunen og sejle retur til Dragør for afrigning af gummibåd og dragter mm.

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring