Topbanner

Nyhed

Survex Envirex 2014 BES4

I weekenden deltog flotillen i den årlige miljø/Sar øvelse der i år blev afholdt i Dragør.

Besætning 4, med enkelte forstærkninger fra besætning 1, havde fornøjelsen af, at skulle prøve kræfter med deltagelse i en større øvelse.

11-09-2014
Selve øvelsen blev aftenen før flyttet fra Holmen til Dragør, da halvdelen af deltagerne (4 stk.) meldte fra, og da Dannebrog forhindrede en normal passage i Købehavn’ havn.


Vi lagde ud med udsætning af kystflydespærring, hvor det mest var et spørgsmål om at finde en passende håndteringsmåde både på land og i vandet.

Tidsplanen blev udfordret, da vores samarbejdspartnere først ankom da øvelsen var startet og veteran skibet S/S Bjørn optog den udsete kajplads.

Samtidig foregik der sar og miljø briefing for fartøjsførerne i messen på MHV 911.

Næste moment var GB handlebane med SAIS samt for de resterende, førstehjælp og diverse spørgsmål og håndtering af skibets udstyr.


Efter frokost var det tid at komme på havet, hvor der som det første blev kæmpet med udsætning og sejlads flydespærringer samt udtagning af olieprøver.


Herefter var det tid for skafning for anker i Køge Bugt inden den famøse opringning kom vedr. SAR delen. Vi fik rollen som Rap skib (eftersøgningsenhed uden ledelses ansvar) og startede på eftersøgningen efter en person i vandet ud fra en given position.


Efter 1 times tid fik vores ”leder skib” desværre forfald og rollen som OSC havnede hos os.

Vi valgte at lade enhederne fortsætte som tidligere med nogle små korrektioner.


Kort tid efter dukkede en helo op som også skulle deltage og i den forbindelse valgte vi så, at genberegne eftersøgningsområdet og efterfølge flytte enhederne til lidt andre søgeområder.

Inden heloen kom i gang fik den en skarp opgave på Vestsjælland og forsvandt derfor igen.


Det sidste fartøj var igen kommet på banen og eftersøgningen kunne fortsætte yderligere lidt tid inden øvelsen blev afblæst.


Nu vendte heloen så tilbage igen og ville gerne træne med deres drop dinky, på det tidspunkt var enkelte enheder gået i hi, og vi påtog os derfor denne opgave velvidende, at ankomsten til Dragør ville blive forsinket.

Også denne del forløb uden problemer og vi kunne passerer molehovedet kl. 23.


Vel hjemme var det tid det opklaring samt evaluering af øvelsen, som trods den lidt turbulente start endte med at blive en god oplevelse for alle.


Jens Berg, besætning 4

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg - Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224