Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Når man har en vandkanon, så skal man da bruge den

distriktschefer til søs

OL Holger Fuglsang-Damgaard inviterer sine distriktschef kolleger på en sejltur med HJORTØ.

06-04-2016
​Af LT Leni Sostack Larsen

Tirsdag middag møder 6 distriktschefer op på havnen i Rønne for at gå ombord på HJORTØ.
Det er stille vejr og god sigt og otte gaster fra Hjemmeværnsflotille 471 stiller op, så gæsterne kan få en god oplevelse.

Gasterne er mødt i god tid inden gæsterne ankommer, så HJORTØ kan få en skrubning udvendigt og en støvsugning indvendigt. Vi vil jo gerne tage os godt ud, især når vi får gæster.

Robert er fartøjsfører og han har planlagt at sejle nordpå fra Rønne, finde et sted at ankre op for frokost og så fortsætte rundt om Hammerknuden til Sandvig.

Gæsterne er meget interesserede i, hvad flotillen laver og vi gør vores bedste for at de får indblik i de opgaver vi løser. Vi bekræfter også tre AIS mål undervejs, hvilket giver anledning til at fortælle om den opgave.

Vel hjemme i havn igen tager vi afsked med gæsterne, der giver udtryk for at have nydt turen.
Så gør vi klar til næste sejlads og siger tak for i dag.
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring