Topbanner

Nyhed

​Hjemmeværnsledelsen er todelt mellem den kommitterede som politisk chef og det folkelige ansigt udadtil, samt generalen som den militære chef. Den Kommitterede blev udpeget i oktober 2013 for en 4-årig periode.

Den Kommitterede om flygtninge, fremtiden og forsvarsministeren

Den kommitterede er i disse år Bjarne Laustsen (S). Det siges i den politiske verden, at den Kommitterede er en slags usynlig ministerpost, hvilket er interessant siden forsvarsminister Peter Christensen (V) er fra den modsatte politiske blok.

26-02-2016
Af Sebastian Korsbakke Jensen, Hjemmeværnskompagni Aalborg Nordvest, 2. marts 2016.
 
Socialdemokrat med stort S i en venstre-regering
De færreste folketingsmedlemmer er ikke det mindste i tvivl om, at
Bjarne Laustsen er socialdemokrat helt ind i hjertet, og han
har altid holdt den socialdemokratiske arbejderfane højt.
Meget højt. Til tider vil hans kollegaer mene alt for højt.
Måske var det derfor han blev udpeget som
Kommitteret, da de to forgængere på hans post ikke
blev genvalgt til folketinget, men Bjarne Laustsens
folkelige opbakning i Nordjylland kunne posten
som kommitteret ikke skade,
og folkelig engagement er netop drivkraften i Hjemmeværnet.
Bjarne Laustsen blev udpeget af en socialdemokratisk
forsvarsminister, men nu er han nødsaget til at samarbejde med en forsvarsminister fra et andet parti fra en anden regering, hvilket nok vil kunne få de fleste til at rynke på næsen i forhold til, om politisk mudderkastning vil kunne gå udover medlemmerne af Hjemmeværnet.

"Jeg har et godt forhold og samarbejde med forsvarsministeren, og der er ingen politiske gnister mellem os. De tre store partier, altså Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti, samarbejder om Hjemmeværnet således at der er politisk stabilitet omkring Hjemmeværnet, og her er der samtidig opbakning fra hele forligskredsen i forhold til denne stabilitet."
At Bjarne Laustsen er stolt af Hjemmeværnet stråler ud af ham, og man er ikke i tvivl om, at han er stolt af at være én i en lang række af kommitterede der kan føres tilbage til partifællen Frode Jacobsen, det folkeligt respekterede medlem af Frihedsrådet.    
En endnu mere topprofessionel militær organisation
Laustsen er meget bevidst om, at alle politiske embeder kun er til låns, og det samme gælder hans funktion som Den Kommitterede, og derfor har han så småt allerede begyndt at tænke over sit eftermæle, samt hvilket hjemmeværn han ønsker skal overlades til hans afløser, hvis han ikke bliver genudpeget for en ny periode.
"Situationen vi står i, i dag, er anderledes end da jeg var værnepligtig i 1975. Dengang var vi midt i den kolde krig og havde brug for Hjemmeværnet til det formål. I dag leveres der andre kompetencer, og det er helt fantastisk at Hjemmeværnet sidste år leverede 120.000 timer til assistance til politiet. Det er et folkelig engagement, der er til at føle på."
Hvilket Hjemmeværn er det du gerne vil overlade til din efterfølger?
"Et slankere Hjemmeværn, der er skarpere og mere fokuseret. Efter Krudttønden står Danmark jo i en ny situation, og derfor er vi i gang med at opbygge en indsatsstyrke på 1300 mand til terrorbekæmpelse. For mig giver det mest mening at i tilfælde af at indsatsstyrken skal benyttes, at det vil foregå i  København og Århus, som er de store byer."
Hvornår regner du med at indsatsstyrken er fuldt ud operationel?
"Om et år. Dog er det vigtigt at understrege, at fordi vi opbygger en indsatsstyrke, at det ikke er fordi den skal indsættes jævnligt, men at den står standby, i det tilfælde at politiet har behov for særlig hjælp."
Hvem har ansvaret for at opstille personellet, og hvordan udvælges disse?
"Det er distrikterne, der har det ansvar, og det er min opfattelse, at de er i gang med det."
Til spørgsmålet om Bjarne Laustsen regner med at blive genudpeget næste gang, er han rap i replikken: "Hvis de (red. regeringen) vil vælge den bedste kandidat, så bør jeg have en rigtige god chance for at blive genudpeget."
Flygtningesituationen i Syrien og Eritrea kan få konsekvenser for Hjemmeværnsskolen
Søgård-lejren, der nok er mest kendt i de fleste danskers bevidsthed fra filmen 9. april, der dengang var en kaserne og soldaterne på kasernen var nogle af de første der interagerede mod den tyske værnemagt om morgen 9. april 1940, har i en lang årrække været en hjemmeværnsinstitution, men undervisningen derfra er i måneder flyttet grundet flygtningesituationen, hvor området omkring lejren er indrettet som et modtagecenter.
Nu går spekulationerne på, efter at det er kommet frem i medierne, at Udlændingestyrelsen har udkig på Hjemmeværnsskolen i Nymindegab, om Nymindegab-lejren skal rømmes for, at kunne huse det stigende antal flygtninge der ankommer til Danmark i disse måneder. Dette emne er efterhånden et flittig debatteret emne blandt Hjemmeværnssoldaterne ude i underafdelingerne - både af politiske årsager, men også grundet bekymring over uddannelsernes kvalitet fremadrettet.
Bliver Hjemmeværnsskolen omdannet til en flygtningelejr, og skal skolen derved midlertidig flytte?
 
"Der er altid noget der er større end én selv, og det må vi acceptere. Der er kig på Hjemmeværnsskolen og skolen er fantastisk til formålet som flygtningelejr, da der ikke er samme materiel som på andre militære installationer, men vil myndighederne have Hjemmeværnsskolen som flygtningecenter, så vil vi have noget andet i Jylland." siger Bjarne Laustsen og fortsætter
 
"Det giver ingen mening at flytte skolen over til Hjemmeværnskommandoen i Vordingborg, men jeg vil i stedet kræve at vi får et sted i trekantsområdet fx Bülows kaserne. Desuden vil det faktisk også spare os i kørselsgodtgørelse for 100 km ekstra pr kursist i forhold til trekantsområdet.", der understreger, at en evt. udflytning vil være permanent
 
 
Foto: Jeanette Serritzlev.
Nymindegab er en lille by de fleste hjemmeværnssoldater har et specielt forhold til og et sted hjemmeværnssoldaterne holder af at komme, men det kan meget vel snart være fortid, hvis Nymindegab-lejren inddrages til et nyt flygtningecenter.
 

Foto: forsvaret.dk.

Skal Hjemmeværnsskolen flyttes kan Bülows kaserne gå hen og blive et bekendtskab for de mange tusinde hjemmeværnssoldater, hvis det lykkes Bjarne Laustsen at få skolen placeret på kasernen, der er navngivet efter en af Danmarks store generaler, Frederik Bülow, under den Treårskrigen fra 1848-1850.  
 
 
"En flygtningesituation kan vare 5-10 år, og så er der ingen grund til at vi flytter midlertidig, så er vi nødt til at indrette en ny skole ordentlig."
 
Hvordan vil du forholde dig politisk til det?
 
"Det er en af fordelene ved, at jeg som den kommitterede for Hjemmeværnet har min daglige gang på Christiansborg, så jeg kan snakke med forsvarsordførerne i forligskredsen omkring diverser problematikker. Vi står i en situation, hvor der skal spares 71 mio., og det er en rigtig stor udfordring. Både for Chefen og for mig, da vi står overfor nyt indkøb af materiel. Vi skal også snart have en ny chef, når Finn Winkler stopper i 2017. Foruden skal Jylland og Fyn slås sammen, også skal der samtidig findes et nyt sted for Slipshavn."
Jeg skal lige forstå det korrekt. Lukker man Slipshavn og skal regionerne på Jylland og Fyn sammenlægges?
"Ja, det er helt korrekt."
Nu tillader jeg mig at spørge, men ved du, hvem den nye chef for bliver?
"Det gør jeg faktisk ikke, og vidste jeg det, ville det være dumt at afsløre det, men jeg ved det faktisk ikke."  

Fakta

Født 9. december 1953 Folketingsmedlem valgt i Nordjylland fra 1992 til 1994 og igen fra 1998. Præsident for Beredskabsforbundet 2006-2014 og igen fra 2015. Forsvarsordfører 2011-2013, samt Kommitteret for Hjemmeværnet siden 2013.

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg - Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224