Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

KOF takker af

Pr. 1. april er Mette Vinther Sørensen stoppet som KOF for kompagniet. Beslutningen har, for Mette, været længe undervejs, og vil for kompagniet være et stort tab. Vi takker Mette for det store arbejde, hun har gjort for kompagniet!

02-04-2018

Af kompagnichef Lotte Klærke


Pr. 1/4-18 fratrådte Mette Vinther Sørensen sin stilling som KOF hos Kompagni Aros og overgår snarest til reserven.

 

Mette startede i Hjemmeværnet i 2009 efter en tid som HBU, og har siden da bestridt mange forskellige funktioner. Både som gruppefører, rekrutteringsofficer og sidst som kontaktofficer for Kompagni Aros.

Mette har været med hele vejen i udviklingen af kompagniet og delingerne. Først i nedlæggelsen af Kompagni Århus, overgangen til Stabskompagni Østjylland og oprettelse af infanteridelingen og siden nu med oprettelsen af Kompagni Aros. Alt imedens Mette har gennemført uddannelse som førstehjælpsinstruktør, haft sin naturlige gang som instruktør til lovpligtig uddannelse i Skive, har færdiggjort studiet og skabt en familie med Niels.

 

Mette er gennem alle funktionerne gået til opgaven fyldt med ideer og motivation og har været en god inspiration for især de unge og nye i kompagniet. Lige som hun har været en stor hjælp og sparring for mig, som kompagnichef, under oprettelsen af Kompagni Aros og udviklingen mod et moderne Hjemmeværn.

 

Mette har valgt at stoppe som KOF og gå i reserven, da hun ikke har tiden og motivationen til opgaverne i øjeblikket. Jeg håber, at det kun er for en periode og ser frem til at hun igen finder plads til bl.a. førstehjælpsundervisning og at inspirere resten af ledelsen.

Tak for den store indsats, du har gjort igennem tiden!

​​
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring