Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Engageret og operativt orienteret næstkommanderende søges

HVK AROS søger den helt rette til funktionen som næstkommanderende.
Leder du efter funktionen, hvor du både kan udvikle dine administrative, uddannelsesmæssige og operative føringskompetencer er dette det helt rigtige sted.

20-02-2017

Næstkommanderende er en meget alsidig funktion med reference direkte til Kompagnichefen. Der forventes en bred militær viden og erfaring samt, at du har officersuddannelse eller ønske om at gennemføre dette indenfor få år.
Som NK/U er du chefens og kompagniets højre hånd og 2. kommanderende. Du er ansvarlig for bla. kompagniets uddannelse, aktiviteter og udvikling samt operative opgaver og logistik i samarbejde med UDDSTOF, FSBM og øvrige officerer.

Udover funktionsbeskrivelsen forventer vi, at du følger kerneværdierne for BM omkring Rollemodel, Mandskabsbehandling og Faglighed, og at du prioriterer den daglige kommunikation førere imellem.

 

Om os
Hjemmeværnskompagni AROS er et nyt kompagni i Brabrand, som udspringer af Stabskompagni Østjylland. Stabskompagniet blev 1 september 2016 opdelt i to kompagnier: et stabskompagni og et områdekompagni.
Hjemmeværnskompagni AROS er til dels under opbygning. Kompagniet har en kommandodeling, infanterideling og bevogtningsdeling. Store dele af kompagniet er godt på vej igen, mens dele har behov for genopbygning og at finde sit nye ståsted. Til dette har vi behov for at fylde de sidste funktioner.

Vi kan tilbyde stillinger i et operativt miljø, men også i et godt uddannelsesmiljø, idet kompagniet fortsat er en del af uddannelseselementerne og støtter distriktet som hjælp til Stabskompagni Østjylland. Vi har en uformel omgangstone med engagerede kollegaer. Vi lægger vægt på professionalisme - vi gør, hvad vi siger og siger, hvad vi gør.


Lyder det som noget for dig? Kontakt kompagniet i dag.


Hvis du vil vide mere

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring