Topbanner

Nyhed

Hermod fra HVK Ballerup er nu en godkendt hund

HVK Ballerup har her i sommerferien fået en godkendt hund, Hermod. Han var oppe til prøve og fik 125 point, han ville dog have fået lidt flere, hvis han ikke skulle trækkes med det 2-ben som hænger fast i den anden ende af snoren.

08-08-2015
I uge 27 afholdte hjemmeværnet sommerkursus i Nymindegabslejren. Her er der flere forskellige kurser man kan tilmelde sig, heriblandt kurser for Hjemmeværnets hundetjeneste. så søndag den 28. juni blev bilen pakket og turen til Jylland kunne begynde. Meningen med vores deltagelse på sommerskolen var ikke at vi skulle til prøve, men at vi skulle træne godt og finde ud af, hvad der skulle trænes mere på i forhold til prøven, og så gå op til prøven i foråret 2016. Min holdning er, at prøver skal kunne tages på selv dårlige dage og bestås, og der følte jeg ikke vi var endnu.

Søndag ved ankomst til Nymindegab blev Hermod indkvarteret i en hundegård, hvorefter vi fandt vores værelse. Søndag aften blev vi opdelt i de forskellige træningshold vi skulle være i og fik vores mødested for mandagen.

Henover dagene mens vi trænede, gav Hermod den max gas og viste op til flere gange at han var længere end jeg havde troet med hans træning, så vores instruktører var overbeviste om at vi da skulle gå op til prøven. Jeg lod mig dog ikke helt overbevise og holdte lidt igen. Men da prøvedagen oprandt, blev vi enige om at jeg skulle tage prøven .


Prøven består af 8 deløvelser, og de første 5 øvelser gik fantastisk, så dem bestod han med glans, så kom vi til "stop manden" øvelsen, her skal hunden på kommandoen stop manden,  løbe ud og springe op og bide en figurant, klare en svingtur rundt mens figuranten belaster hunden med stokkeslag over rygstykket, denne øvelse har vi aldrig trænet til fulde, da Hermod har været lidt svag i bidet, så det er det vi har trænet på. Men til alles forbavselse og min overraskelse løber Hermod direkte ud, tager et ordentlig bid, og kommer på sit livs første flyvetur, det eneste der trak ned i øvelsen, var at da vi ikke har trænet øvelsen færdig, havde jeg ikke fået indøvet min rolle i øvelsen, så under prøvekommentar står der, "flot af hund, føreren mangler". Efter denne prøve fik vi mere blod på tanden, det så fornuftigt ud og vi manglede kun 2 øvelser. Den næstsidste prøve viste sig at volde problemer, her hang Hermod lidt, men vi klarede det og bestod prøven.

I løbet af dagene på sommerskolen var vi et smut forbi Brikby, her fik vi rig mulighed for at træne alle mulige former for runderinger, spor og vi fik også mulighed for at træne ting, der ikke er så nemt at få adgang til hjemme på træningspladsen, blandt andet fik hundene mulighed for at kravle i kloakrør og vi om fører fik mulighed for at se hundene lave indendørsrundering oppefra, da der i Brikby er en bane der er bygget så der er en løbegang oppe over rummene, så man  kan følge med i andres hunde rundering og se det fra en siden man normalt ikke ser tingene fra.

Så efter en lille uge på sommerskole i Nymindegab er jeg en stolt hundefører, Hermod bestod sin prøve 1 år før han skulle og med mange overraskende resultater.

Sommerskolen er ikke kun får hundefører, hvert år stiller Hjemmeværnsskolen et antal forskellige kurser op, som man kan søge, hvis man har forudsætningerne til det pågældende kursus. Ud over at man selv kan tage på sommerskolen, har man mulighed for at tage sin familie med næsten helt gratis, ægtefællen/kæresten koster ikke noget, men har man børn med, koster det et lille beløb der dækker forskellige aktiviteter og adgang til div. forlystelsesparker. Der vil være program sat op for alle, som der forventes at man deltager i.

Jeg kan kun på det varmeste anbefale, at man prøver sommerskolen, det er altid hyggeligt, og man oplever Hjemmeværnet på en anden måde, en den hverdag vi oplever i kompagniet. Og så har familien mulighed for at tage med og se hvad det er mor eller far bruger sin fritid på.


På gensyn efter sommerferien og på sommerskolen

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg - Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224