Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Hitman var et hit

I tredje weekend af maj afholdte Hjemmeværnskompagni Ballerup årets 3. øvelse med fokus på skydning og kamp fra stilling.

28-05-2017
Egentlig skulle denne øvelse have foregået i et skydeterræn i Jylland, men flere forskellige omstændigheder gjorde, at det ikke blev muligt. Som alternativ skulle vi bare finde en skydebane her på Sjælland, men heller ikke det lykkedes. Hjemmeværnskompagni Ballerup er kendt for ikke at se begrænsninger men i stedet for at se muligheder.
 
Løsningen blev derfor en øvelse i lokalområdet, hvor vi fik lavet en lokal aftale med en landmand om anvendelse af hans marker til en midlertidig skydebane med brug af FX-våben. En aftale var på plads og så var det bare at fylde lørdagens program op.
 
Men der skulle også være et program for fredagen. Øvelsen startede på hjemmeværnsgården. Vi startede med en lille handlebane med 3 stationer. Første station var håndgranatkast. Vi fik forklaret hvorfor, hvordan og hvor vi kan anvende håndgranater og så skulle der selvfølgelig kastes mod kampstillinger og grupper. Det var vist meget godt med lidt øvelse og det endte med ret præcise kast mod markeringerne – godt kastet! Anden station var gennemgang af vores førstehjælpstaske med de nyeste opgraderinger herunder det nye gummibind og forbindinger med velcro, så rullen ikke løbe fra en. Sidste station var en hurtig repetition af opbygning af en kampstilling. Her fik vi repeteret sektoropdeling med Alfa, Bravo, Charlie og kort og lang samt stillingsindtagelse og kampens førelse.
 
Der blev hurtigt brugt nogle timer og inden vi så os om var det tid til brandvagter og BSO. Hjemmeværnsgården blev brugt som base. Efter 5-6 timers søvn var vi klar til veldækket og velassorteret morgenbord inden vi skulle rykke ud til vores midlertidige skydebane.
 
Selvom vi skulle på skydebanen handlede det ikke om bare at skyde. Vi skulle lære og øve principperne for kamp fra stilling, så det meste af formiddagen gik med indøvelse i at rykke ud i stillingen fra ventestillingen og med brug af sikkerhedsbesætning og hvordan man håndterer indbrud i stillingen. Eftermiddagen blev brugt på en forudse opgave. Vi skulle gennemføre patrulje foran kamstillingen for uindset terræn. Til formålet var opsat en reaktionsbane for gruppestørrelse og her fik vi i høj grad lov til at skyde med FX og med genordning og genladning  ude i terrænet. En god oplevelse hvor gruppens samspil og kommandoføring og føring blev afprøvet.
 
Aftensmaden som blev tilberedt på gården, blev bragt ud til os og indtaget ude i området og så var det ved at være tid til at forberede kamp fra stilling i mørke. Natkampudstyr blev monteret, afstandsmærker sat og så væltede det ind med fjendtlige infanterister og kampvogne som velovervejet  blev nedkæmpet både overraskende, voldsomt og samtidigt.
 
Der var ingen tvivl om, at vi havde efterladt en slagmark, men det var blevet for sent og mørkt til at foretage en fornuftig oprydning. Vi tog derfor til bage til gården, fik sovet 5-6 timer og indtog endnu en fantastisk  morgenmad inden programmet stod på oprydning og vedligeholdelse. Kl. 12.30 var alt ryddet op, alle våben renset og gulvende vasket.
 
Vi kunne velfortjent tage hjem og nyde de sidste timer af weekenden hjemme. Vi har haft en fantastisk weekend med godt selskab og godt vejr.
 
Selvom vi ikke fik den øvelse som vi oprindeligt havde forestillet os med skydning i Jylland må man sige at det alternativ som øvelsesledelsen fik stablet på benene i den grad har været en super oplevelse. Tak for en god øvelseJ
 
P.S. og mens vi andre tog hjem, tog en håndfuld af vores hjemmeværnskammerater ud og løste en opgave med at hjælpe i forbindelse med Svenskerslaget. Jo, der sker altid noget i Hjemmeværnskompagni Ballerup.

 Seneste nyheder

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring