Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Hjemmeværnet bruger også efterårsferien

​I hjemmeværnskompagni Ballerup har vi også brug for at få ladet batterierne op igen, men det betyder ikke, at vi har lukket ned for aktiviteter i efterårsferien.

16-10-2017
De mange aktiviteter ude i delinger og grupper er i dagligdagen forbundet med både forberedelse for førerne og høj fysisk aktivitet for folkene i grupperne.
 
I efterårsferien laver vi noget alternativt så både førere og menige får følelsen af lidt feriestemning. Den ene deling har valgt at bruge deres træningsdag på en efterårsmarch rundt om Søndersø og når de kommer tilbage er der varmt at drikke og kage. En anden deling har valgt at have gæsteinstruktør om brug af alternative kommunikationsformer.
 
Også for kommandoen er der lidt feriestemning. De fleste møder er lagt før ferien og ellers er det en stille dag på kontoret.
 
Resten af efteråret kommer til at byde på masser af aktiviteter. Delingerne skal selvfølgelig have deres almindelige træningsaftener. Derudover kommer der skydning, som bliver kombineret med vedligeholdende førstehjælpsuddannelse. Vi skal også ud at hjælpe med afviklingen af Halloween, som i  Måløv afholdes den 27. oktober og er et stort tilløbsstykke med flere tusinde deltagere.

 
Vi slutter året af med at gå fakkeltog i Mindelunden den 24. december. Det er en fast tradition, som sætter vores hjemmeværnstjeneste i det rette perspektiv  og den rette ånd. I Mindelunden mindes de faldne modstandsfolk under 2. verdenskrig og netop i år er der rejst et nyt monument, ”Sortladne hav”, til minde om og ære for den indsats, som søens folk ydede under krigen som krigssejlere.
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring