Selvom Hjemmeværnskompagni Ballerup er et almindeligt
områdekompagni med en infanterideling, betyder det ikke, at vi ikke også synes
at patruljetjeneste er spændende. Faktisk har vi lange rødder tilbage til
fordums tider med patruljetjeneste og havde midt i 90erne hel tre
patruljedelinger.
Vi startede derfor sidste år op med et forsøg med en
patruljeøvelse som en slags fortjeneste for god infanteriindsats. På den
baggrund havde vi i år lagt op til patruljer fra alle delinger – også kommandodelingen
samt med invitation til en patrulje ude fra. Vi fik ikke helt det antal
patruljer som var målet. Vi fik stablet tre patruljer på benene inklusiv en
enkelt deltager i en af patruljerne fra Politikompagni Københavns Vestegn. De
stillede også fem mand til momentstyrken, så der var mere modstand at forvente
i patruljerne.
Konceptet var klar. Vi skulle droppes på et aftalt punkt. Infiltrere
og trække til et overdagningsområde, etablere overvågning mod et fjendtligt
objekt, forskyde til samlepunkt for fælles koordinering og indøvelse og gennemførelse af angreb.
Det hele lyder ganske enkelt og det er det i princippet
også, men i år var der bare et par faktorer som gjorde det vanskeligere –
vejret.
I ved selv hvordan vejret har været de sidste par uger. Der
var meldinger om ned til 14 minusgrader få dage før øvelsesstart. Det endte dog
med ”kun” at være minus 3 med 8-12 sekundmeter og dermed en relativt høj
chillfaktor. Så vi vidste godt at vi skulle have varmt tøj med. Det vi måske
ikke helt havde forudset var, at jorden var MEGET hård og GLAT. På vores
infiltration var vi nødt til at gå meget forsigtigt for ikke at falde eller
vride om på fødderne med den tunge oppakning, som for visse personer nåede helt
op på 40 kg. Alligevel var der flere som måtte en tur på alle fire men
heldigvis uden at komme til skade.
Efter infiltrationsdelen og den halve nat, var det tid til
et par timers søvn. Her skulle soveposer, teltflager og enmandstelte stå deres
vinterprøve, og det gjorde de med bravur. Jeg sov i hvert tilfælde ganske
fortrinligt.
Formiddagen blev brugt på vagtturnus med observationspost. Det var
til gengæld en relativt kold oplevelse. Selvom vi max stod to timer på post,
står man jo helt stille og det er svært at holde varmen – kulden trækker
simpelthen op gennem fødderne. Heldigvis var det ikke så længe ad gangen og så
fik man jo gåturen fra posten til hvileområdet.
Med alle vores observationer om fjendens handlinger på
objektet var det blevet tid til patruljekoordinering. Vi forskød til
kontaktpunkt. Selvom det kun var 3-4 km havde nattens strabadser sat sig lidt
så det var en rimelig hård gåtur. Gåturen tilbage igen var dog endnu hårdere,
for vores patrulje fik til opgave at støtte fra samme sted som vi observerede. Kampstillingen
blev indtaget og efter go fra delingsføreren blev angrebet gennemført efter
planen.
Jeg glemte vist at fortælle, at 3. patrulje, som var
sammensat af folk fra 1., 2. og kommandodelingen også blev kaldt
gammelmandspatruljen. Den talte folk, som også var aktive i patruljerne i 90’erne
og gennemsnitsalderen var ca. 50 år.
Det var skønt at komme ud at gå patrulje igen. Vi skal helt
sikkert deltage igen til næste år og jeg er sikker på at de unge mennesker også
har haft en god oplevelse.
Tak for en god øvelse og mad på gården da vi kom hjem!