Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Har du været udsendt i international tjeneste for Danmark i perioden 1948-2009?

Det er besluttet, at alle, der har forrettet international tjeneste i perioden 1948-2009 (uanset mission og inkl. Irak 2003-2007), kan tildeles Forsvarets medalje for international tjeneste 1948-2009

24-10-2015
 
Det er besluttet, at alle, der har forrettet international tjeneste i perioden 1948-2009 (uanset mission og inkl. Irak 2003-2007), kan tildeles Forsvarets medalje for international tjeneste 1948-2009, idet der ikke er blevet givet en dansk medalje for denne indsats for Danmark.
Hærhjemmeværnsdistrikt Nordjylland sender i den forbindelse en mail ud til alle medlemmer af hjemmeværnet i HDNJY, både aktive og personel i reserven. Mailen beskriver hvorledes DU skal forholde dig hvis du har været udsendt i perioden og enten har modtaget et brev (evt. i e-boks) eller ikke har modtaget et brev fra forsvaret om tildelingen af medaljen.
Mailen vil samtidig kunne ses på HDNJY hjv.dk hjemmeside. HVK skal tilsvarende lægge dette på egen hjv.dk side eller lave et link til HDNJY side.
Skrivelsen der er modtaget kan læses i TopPosten eller på dette link direkte til brevet
HDNJY poster endvidere mailen på sin Facebook side:  Hærhjemmeværnsdistrikt Nordjylland, med link til hjv.dk. HDNJY opfordrer alle UAFD og andre ELM/DEL/GRP, der har egne Facebook sider til at gøre det samme (og evt. lave et link til HDNJY hvj.dk side). For at se opslag på HDNJY Facebook side skal du bare anmode om venskab.
HDNJY vil i samme anledning opfordre alle, der læser dette opslag til at kontakte deres kammerater, der ikke har set dette opslag, og bede dem om at læse deres Ma.nr. mail.
Har læseren af dette eller udtrykker andre kendskab til personer, der har været medlem af hjemmeværnet og udsendt i perioden, beder HDNJY dig om at få dem til at kontakte HDNJY.
 
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring