Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Modelfoto af den nye uniform. Hjelmovertrækket er ikke med i denne omgang.

Ny uniform til Hjemmeværnet.

Hjemmeværnskompagni Frederikshavn er med i anden runde til ny uniform. Mange fra kompagniet mødte op.

03-10-2015

Tekst: Hans Kurt Toft Christensen Foto: Arkiv

Hjemmeværnsdistrikt Nordjylland er nu gået i gang med anden runde at måltagning til den nye uniform, som går under betegnelsen ”Uniform M/11, MTS”. Forklaringen på M/11 er det år uniformen er indført i det danske forsvar, og MTS er en forkortelse for ”Multi terræn sløring”
I den omgang er Hjemmeværnskompagni Frederikshavn med i det antal kompagnier der skal måltages.multicam-kampskolen.jpg

Torsdag d. 1. oktober var der så måltagning i kompagniets lokaler. Distriktet mødte op med to mand og en prøvekollektion. Alle der var mødt op var nu igennem prøvetagning af den nye uniform, og når den ankommer skulle uniformen passe alle.
Ved ankomst til måltagningen blev man registreret og man kom ind i det store lokale, hvor prøvningen skulle foregå. Når man kom ind i lokalet, blev man bedt om at ”smide” jakke, bukser og sko, og man prøvede nu to uniformer og regntøj. Størrelserne blev noteret ned, og man var færdig efter ca. 10 minutter.
Der var et rigtig flot fremmøde til denne aktivitet, og i tal så det sådan ud.
3 personer havde meldt afbud, 4 personer fremmødte ikke og 55 personer blev måltaget til den nye uniform.
Hvornår vi kan måltage de personer som meldte afbud eller udeblev, kan vi ikke sige noget om. De er nu ”røget” bag i køen. I værste fald bliver de først måltaget i første kvartal 2018.
En del personel fra kompagniet var ikke indkaldt til måltagning. Det var det personel, som med sikkerhed ikke har fået gennemført LPU 1 – 4, senest i uge 42, 2016.
For at få den nye uniform skal man være færdig med sin LPU, og fremadrettet vil alt ny iklædt personel, fortsat blive iklædt uniform M/84.
Hvornår kommer den nye uniform så? Planen er som følgende:
·         Man bliver måltaget i 4. kvartal 2015 eller 1. kvartal 2016.
·         Alle rekvisitioner fra alle de udtagne kompagnier indsendes samlet til Hjemmeværnskommandoen og Forsvarets Hoveddepot senest i slutningen af 1. kvartal 2016.
·         Rekvisitionerne sendes til fabrikken i Belgien, som syer tøjet.
·         Tøjet bliver syet i Belgien i 2. og 3. kvartal 2016
·         Tøjet modtages på depotet i Aalborg og udleveres til brugeren i 4. kvartal 2016 eller senest i 1. kvartal 2017.
 
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring