Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​KC Mark Højer Jensen holder tale.

Reception hos HVK Frederikshavn

28. marts 2015 var der så tid til den officielle indvielse af de nye lokaler på Suderbovej.
Gæster og eget personel var med til at gøre det til en god dag.

29-03-2015
Hele tiden har det været planen at kompagniet, ville holde en reception til indvielse af de nye lokaler, men der har bare ikke været tid.
Men nu skulle det være, og en dato blev fastsat.                                                                                                                                 28. marts skulle så være dagen. Der skulle nu laves indbydelser og de skulle sendes ud. Ca. 50 personer sagde ja tak til indbydelsen, både fra eget kompagni og folk andre steder fra.DSC07837.JPG

Der var gæster fra Totalforsvarsregion Nord- og Midtjylland, Hjemmeværnsdistrikt Nordjylland, samarbejdskompagnierne HVK Aalborg Limfjord og HVK Mariager Fjord, Flotille 116 og ikke mindst fra HVK Frederikshavn.
Allerede fra tidlig formiddag begyndte kompagniet at gøre klar til receptionen. Der skulle gøres rent på Hjemmeværnsgården, der skulle ryddes op uden for, der skulle handles, laves kaffe, bordene sættes på plads og pyntes og der skulle smøres over 100 sandwich. Der var rigeligt at se til, og alle gik på opgaven med stor entusiasme.
Da selve receptionen startede kl. 13.00, var det hele klar. Ved ankomst blev alle gæster registreret og KC Mark Højer Jensen bød velkommen. Herefter blev gæsterne vist rundt af KC Mark Højer Jensen og NK Hans Kurt Toft Christensen. Gæsterne var meget imponeret af de nye lokaler, og der blev snakket lystigt rundt på Hjemmeværnsgården. Imens gæsterne blev vist rundt, var der personel fra kompagniet der fik maden sat på bordet.DSC07845.JPG

Kompagniet var nu vært ved et lille traktement, og her var der en hyggelig stemning og der blev snakket lystigt på kryds og tværs af bordene. Der var nu tid til talerne, hvor 3 ønskede at holde en tale.
KC Mark Højer Jensen var den første taler. I sin tale fortalte Mark om opstarten, om vejen til nye lokaler, som startede i 2010, dengang kompagniet var en del Hjemmeværnsdistrikt Vendsyssel, de mange byggemøder, om hvor stregerne på tegningen skulle være eller ikke være. Lokalerne var klar i 2014, og d. 1. oktober kunne kompagniet flytte ind i de nye lokaler. Han fortalte også at kompagniet flyttede alt på en weekend, og da man gik hjem søndag, var alt klar. Som det sidste kom Mark ind på den første store aktivitet på den Hjemmeværnsgård, som var en skarp indsættelse, ved den kraftige vandstigning i Elling Å.
Oberst Mogens Bech fra Totalforsvarsregion Nord- og Midtjylland var den næste taler. Han startede med at ønske tillykke med de nye lokaler. Herefter gik talen på Hjemmeværnet, de frivilliges timetal i 2014, om de forandringer Hjemmeværnet har været igennem, senest inddragelsen af bundstykket. Han pointerede at det var en midlertidig løsning og af Hjemmeværnet skulle væbne sig med tålmodighed. Til sidst overrakte han et skjold til KC Mark Højer Jensen.
Sidste taler var LT Otto Christensen fra HVK Mariager Fjord. I hans tale kom han ind på de gamle lokaler på Silovej, og mente at her havde vi diverse færger og værftet til at guide os i henhold til tiderne hvor vi skulle starte vores øvelser. Da vi ikke længere havde denne mulighed, havde Otto derfor medbragt et en plade med tre ure, som vil vise os ZULU, ALFA og BRAVO tid.
Fra HVK Aalborg Limfjord fik kompagniet to flasker rødvin.DSC07790.JPG

Efter receptionen var der nu tid for oprydning, igen var der stor hjælp fra en del af kompagniets personel, og hurtigt var der ryddet op og sat på plads. Da alle tog hjem, var der ingen der kunne se at der lige havde været en lille "fest" i de nye lokaler.
 
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring