Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Om HVK Gram

Hjemmeværnskompagni Gram (HVK GRAM) er en del af Hær-Hjemmeværnet og er et kompagni i fornyelse og forandring.

I 2014 fik vi ny kompagnichef, Johan Wittenkamp, der selv kommer fra Gram by med baggrund fra Beredskabet og mere end 15 år i Hjemmeværnet.

Vore primære arbejdsområder er bevogtning, støtte til både forsvaret, i form af støtte til uddannelse, øvelse og udsendelser, samt hjælp til det civile beredskab.

    Et udsnit af de indsættelser og opgaver vi har deltaget i:
  • Bevogtning af lejer Nemenčinė, samt støtte til Stab for Danske Division​ under øvelse Saber Strike 2015. 
  • Rensning af olieudslip i Aabenraa 2015.
  • Fyrværkeri katastroferne i Seest og St. Andst.
  • Eftersøgning af forsvundne personer i bl.a. Haderslev og Rødding.
  • Afspærringer / afsøgning af gerningssteder.
  • Uddannelse af Hærens og Hjemmeværnets enheder til international udsendelse.
  • Førstehjælps vagter ved stævner og koncerter.

HVK GRAM er centralt beliggende i midten af Sønderjylland, umiddelbart nord for byen Gram.

Områdemæssigt dækker kompagniet over den vestlige del af Haderslev kommune, med jernbanen som skæring ned igennem området, til ca. 5 km vest for Gram.



 

Som et af ganske få kompagnier, er HVK Gram bosiddende i lokaler som er ejet af medlemmerne selv. Det vil sige, at bygningen fysisk er ejet af en hjemmeværns-forening, dermed ejet af medlemmerne og ikke hjemmeværnet direkte og grunden bygningen står på er ejet af Gram Slot.

Når man bliver medlem i Gram-kompagniet bliver man medlem af foreningen og dermed også medejer.

Gram kompagniet kendetegner sig ved et højt aktivitetsniveau pr. medlem og på trods af at vi er et forholdsvis lille kompagni, er vi oftest med til langt størstedelen af de aktiviteter vi har mulighed for at deltage i. 

 


Kompagniet er lige nu bestående af 2 delinger: Kommando- og Bevogtningsdeling.

Kommandoen

Bevogtning

Administrativ og logistisk del af kompagniet

Den feltmæssige del

Med hovedopgaver som støtte, vejledning, uddannelse og koordination er delingen knudepunkt for information til- og fra kompagniets enheder og de overliggende myndigheder.

Kommandogruppen

Ledelseselementet med nøglefunktioner for kompagnistyring, logistik og informations tjeneste.
Dette er også den eneste gruppe i kompagniet man skal udvælges til.

Forsyningsgruppen

Forsyningen er ansvarlig for uddeling, udlån og registrering af forsyninger til de andre enheder i kompagniet, samt vedligeholdelse af kompagniets ressourcer.

Signalgruppen

Gruppens fokus er på radio kommunikation og dokumentation, vedligholdelse, og ikke mindst at være med til at holde personellet opdateret på de nye teknologier der i øjeblikket introduceres i hjemmeværnet.

Bevogtningen er kompagniets feltmæssige styrke. Selvom kommandoen også er at finde i felten, vil bevogtningen oftest blive set mere i det feltmæssige virke og generelt hands-on opgaveløsning.

De civile opgaver er hovedsageligt orienteret på afspærring af gerningssteder, af- / eftersøgning af forsvundet personel, men bevogtningen er først og fremmest militært orienteret.

Derfor indbefatter størstedelen af bevogtningens arbejde uddannelse og forberedelse på militære opgaver, så som sikring af objekter og støtte til det øvrige forsvar.

Del-troppen

Del-troppen er den centrale ledelse af bevogtningen, og består af delingsføreren, næstkommanderende og en kører/signalmand.

Tre grupper

Bestående af en Gruppefører, Næstkommanderende, Sygehjælper, to Let Støtte Våben, Hundefører og tre gevær skytter samt en række uddannelses stillinger, er det dem der løser opgaven, under ledelse af Del-troppen og støtte fra Kommando delingen.

​​​​

Enhedsoversigt

Lokation

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring