Topbanner

Nyhed

Jan Schou Christensen 40 år og Jørgen Thornton Hovgaard​​ 60 år. Hæderstegnede blev overrakt af major Kenneth Myrup​

4. maj 2016

En travl dag med to parader. Henholdsvis i Hillerød og Helsingør

06-05-2016
På aftenen for Danmarks befrielse, 4. maj 1945, var Hjemmeværnsorkestret onsdag ude og spille ved to markeringer: Først i slotsgården kl. 17.30 på Frederiksborg Slot, hvor man mindedes krigens faldne og hædrede flere aktive fra bl.a. hjemmeværnet, Politiet og tilsvarende, og senere kl. 20:30 ved den årlige mindehøjtidelighed ved Sveasøjlen ved havnen i Helsingør.​

På Frederiksborg Slot talte major Kenneth Myrup for de tilstedeværende og hædrede derefter de aktive for 10, 25, 40, 50 og 60 års tro tjeneste for bl. a. Hjemmeværnet.
Ved denne lejlighed var der det meget specielle, at orkestret kunne mønstre både en 40 års og en 60 års medaljemodtager. Jan Schou Christensen har været med i 40 år og Jørgen Thornton Hovgaard i hele 60 år. Hæderstegnede blev overrakt af major Kenneth Myrup foran musikkorpset og specielt de 60 år, er meget sjældent. ”Man skal jo begynde ret tidligt for at opnå denne hæder” udtaler Jørgen Hovgaard, og det er jo så sandt som det er sagt – så denne opfordring er hermed givet videre til yngre kræfter, der gerne vil spille med i et harmoniorkester, som musikkorpset fra Helsingør er.
 
Efter paraden i slotsgården blev opløst, blev der lige tid til en hurtig bid brød i ét af slottets gemakker, før musikkorpset fortsatte mod Helsingør ved Sveasøjlen.
Her blev der spillet bl.a. til frihedssangene og der blev så stemningsfuldt sluttet af med ”Altid frejdig når du går”. 
En god tradition ved Sveasøjlen, som bør bevares mange år ud i fremtiden.

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg - Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224