Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nærkampforterne og deres bevæbning

Dette er en historie om Kjøbenhavns Nyere Befæstning's Nordfronts nærkampforter og deres bevæbning, som de var i perioden 1894 til 1920.

Efterhånden som bygningen af Kjøbenhavns landbefæstning skrider frem, sker der en øget udvikling af selve fæstnings-konceptet. I begyndelsen lå hovedvægten ved nord- og nordvestfronten på det såkaldte enhedsfort, hvorefter man havde opført Garderhøj-, Lyngby-, og Christiansholms-forterne.

Her var det tunge- og mellemtunge artilleri i kombination med lette hurtigskydende kanoner og mitrailleuser, senere maskingeværer, i geværkalibre samlet anbragt i en somme tider enkel monolitisk støbt fortkonstruktion. Det tunge artilleri bestående af 12 og 15 cm korte og lange kanoner var delvist anbragt i pansertårne og delvist i annexbatterier, altså batterier opførte i direkte forbindelse med forterne såledet at mandskabet i batterierne kunne søge dækning og beskyttelse i forterne. Hertil kom kanoner af feltkalibre til beskydning af fortmellemrummene og nærmeste områder, samt hurtigskydende småkalibrede kanoner og mitrailleuser anbragt i forsvindingstårne eller kaponierer, som i nærforsvaret erstattede de lange linier besat med infanteri, som kendetegnede tidligere tiders forter.

Det var her forudsat, at forsvindingstårnene kunne beskytte det lette skyts, under artillerikampen ført af det sværere skyts i pansertårne, et forhold, der efterhånden betvivledes. Det der herefter skete var, at det tunge artilleri bestående af 12- og 15 cm kanoner og haubitser (korte kanoner) udlagdes i batterier, i begyndelsen i store batterier med reduiter og dækningsrum med eget nærforsvar. Herefter blev forternes størrelse betragteligt reduceret og bestykningen betydelig begrænset for løsningen af forsvaret af fortmellemrummet og det nære område, samt nærforsvaret af fortet, ofte til en type skyts af feltkanonkaliber og nogle maskingeværer. Fortunfortet i randen af Dyrehaven fik 4 stk. 75 mm L/24 kanoner i forsvindingstårn til at løse sine opgaver med, samt 4 stk. L/24 kanoner i kaponiererne til nærforsvar og hertil kom 8 stk. rekylgeværer M/1903 ligeledes anbragt i kaponiererne.

Det skal nævnes, at de 4 kanon-tårne med hver sin 75 mm kanon, regnedes at have en ildkraft svarende til 16 feltkanoner af samme kaliber. Da man noget senere skal bygge de 2 nærkamp-forter, Gladsaxe- og Bagsværd-fortet, blev disse projekteret noget større end Fortunfortet (to etager mod 1½ etage) og samtidig introducerede man en helt ny haubitztype: ”Den hurtigskydende 120 mm L/13,5 M/1893 Haubits” fra St. Charmond i Frankrig, et firma som hidtil havde leveret samtlige forsvindingstårne til vore 75 mm kanoner.

 

Den hurtigskydende 120 mm L/13,5 M/1893 Haubits.

Haubitsens længde er 1620 mm , ca. 13,5 kaliber, dens vægt komplet er 775 kg .

Kærnerøret er 1520 mm lang og er på de bagerste 838 mm cylindrisk med en diameter på Ø 185 og omsluttes her af en kappe, som har leje til bundskruen (bagladermekanismen). Løbet er forsynet med 36 højresnoede riffelgange. Snoningen er progressiv (50 kaliber til 25 kaliber ved mundingen).

Baglademekanismen er en skrue med diameter ca. 158 mm  med hver anden sjettedel af gevindet borttaget.

Bundskruen holder slagmekanismen og bliver selv holdt af konsolringen , der er hængslet på haubitsens bagflade og også omfatter et håndsving med drev og håndtag . Haubitsen åbnes med håndsvinget , der indleder åbning med at give bundskruen en 1/6 omdrejning , hvorefter bundskruen kan trækkes ud fastholdt af konsolringen . Ved bundskruens åbning, spændes slagmekanismen automatisk. Haubitsen er sikret mod åbning, hvis skuddet ikke går og ligeledes sikret mod affyring før haubitsen er helt lukket. En fjeder sørger for, at baglademekanismen holdes på plads, når den åbnes ved større elevationer . Bremsecylindren omslutter den midterste del af haubitsen. Den har en længde af 764 mm , en ydre diameter på 295 mm . Bremsecylindren er forsynet med tappe og tapskiver for anbringelse i rapeten . Frembringeren er anbragt forovn til venstre på Bremsecylinderen , den er forsynet med 42 par tallerkenfjedere. Bremsesystemet tillader en rekyl på ca. 180- 200 mm . På tapskiverne er der anbragt 2 højderetningsbuer . Haubitsen i kaponiereaffutage kan eleveres -2 til + 10 grader og i tårnet -5 til +30 grader. Placeret i forsvindingstårnet er sideretningen 360 grader, mens karponiereaffutagen giver +- 15 grader.

 

Ammunitionen.

 Haubitsen skyder med semifixt ammunition med et hylster på 204 mm .

Dertil hører en granat på 15,4 kg , der med maximal drivladning har en rækkevidde på 5500 meter .

Der anvendes reducerede ladninger , for på kortere afstande også at kunne opnå krumbaner .

Hertil kommer en granatkardæsk på 21,3 kg med 590 kugler af 11 gram .

Derudover er der 2 kardæsker :

    1. Kardæsk med 975 kugler a´ 13 gram , vejende 16,5 kg , til brug i Saillantkaponieren .
    2. Kardæsk til brug i tårne og strubekaponierer . Den vejer 16,9 kg med 250 kugler a´ 46 gram .

Den større vægt gav større rækkevidde og strubekaponiererne formodes indenfor sit område at kunne foretage mellemrumsskydninger .

 

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring