Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

TAK for indsatsen Karen.

Karen er født den 19.04.24 og blev medlem af Hjemmeværnet den 20.03.57. - Dette blev starten en stor Hjemmeværns karriere

11-01-2016

 

 
 

 

​I den første tid var Karen placeret i LODST BO og allerede i 1958 blev hun her korporal og gruppefører for at blive delingsfører og sergent juni 1962.
Juli 1974 blev hun overført til kompagniet som premierløjnant og SIG. Hos os har hun både været SIGBM (signalbefalingsmand) og NK/GRP (næstkommanderende gruppe) og altid været placeret i signalgruppen som var hendes et og alt.
Karen var en bestemt dame, og hvis der var noget signalmæssigt der ikke kørte som det skulle, var DBH (Det Bornholmsske Hjemmeværn) aldrig i tvivl om Karens mening. Karen var særdeles utilfreds da DBH stoppede med den gammelkendte signal vedligeholdelse, hvor KSN blev oprettet på Simblegård og der blev sendt meldinger i kodet sprog, til andre underafdelinger.
 
Hun fik udleveret 50-års tegn i 2007 og Hjemmeværnets Fortjenst tegn i 1970. Hun blev årets hjemmeværnsmand i kompagniet i 1974 og fik LODST BO vandrepokal (Sølvfad) i 1991. Et fad jeg mener hun senere har fået til ejendom.
 

Ved sin 90-års fødselsdag i 2014 blev Karen som den første, og eneste, udnævnt til æresmedlem af Hjemmeværskompagni Hasle. Samme dag fik hun overrakt Comanders Coin af Det Bornholmske Hjemmeværn.
 
Karen har til sin død været placeret i den Aktive styrke og det er ikke længe siden hun deltog i en weekend øvelse. Under øvelser sov Karen aldrig, men sad trofast med ”knoglen” i hånden. Vi andre kunne dog godt høre, at Karen sov. Et enkelt opkald på radioen og Karen var lysvågen og udførte sin opgave.
 
Karen har gennemført et utal af uddannelser, som ikke mange andre har gennemført og her vil jeg blot nævne:
  • Lederskole 1958 og 1960.
  • Vinterkursus i Norge 1969 (foregik på ski)
  • Smalfilmsoperatørkursus i 1972 (Karen har et ukendt antal ( rigtig mange) film og lysbilleder.
  • Det er ikke mange år siden Karen gennemførte et avanceret engelskkursus gennem forsvarets brevskole i 1997
  • KC kursus i 1975
 
Karen har også været Lærer på kald ved Hjemmeværnsskolen i Kort og kompaslære i 1961 og 1972. og har haft dispensation for aldersgrænse indtil 1997. Karen var altså befalingsmand som 73-årig.
 

Det er ikke mange år siden at Karen gik Bornholm Rundt sammen med andet personel fra kompagniet, ligesom det ikke er mange år siden Karen erhvervede diverse idrætsmærker.

 

Ære være dit minde

 

Foto: Kenny Thøgersen & Martin Christoffersen

Tekst: Flemming Kristiansen

Hvis du vil vide mere

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring