Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Samlermani i Odder

Odder, oppe – nede – ude – inde

Oppe i gardinerne, hænger appelsinerne,,,,nej det gjorde de så ikke, men det gjorde alle vi andre. Der var travlhed og aktivitet i samtlige lokaler.

19-02-2016

Af Susanne Guldhammer, fg. ROF 

 

”Ja ja”, tænker man nok, når man læser overskriften, ”så travlt har der nok heller ikke været”, MEN DET VAR DER.
I år har vi allerede fået 3 nye medlemmer til kompagniet, og torsdag aften havde vi endnu 2 ansøgere til en orienteringssamtale 18-2-16.jpgorienteringssamtale. Og så var de oven i købet garvede soldater fra forsvaret, totalt win-win. Dermed var kompagniets kontor optaget og skrivebordene beslaglagt til pc`ere og overhead-projector.  Vi har fået delt orienteringssamtalen godt op, således at ROF tager selve samtalen og sørger for at ansøgningsskemaer og konklusionsskemaet bliver udfyldt korrekt, og så kommer KC for at præsentere selve kompagniet for ansøgerne. Planen er, at vi på sigt vil invitere en DF eller GF med til mødet, så ansøgerne kan møde en fører fra kompagniet.


Nu er det ikke sådan lige at få booket KC til denne præsentation, for han var selv optaget af et møde med et hold garvede og erfarne seniorer, som var nysgerrige på, hvad HVKODR var IMG_3943jj.jpgfor en størrelse. Og de holdt sig bestemt ikke tilbage med spørgsmål, ej heller røverhistorierne gik helt fri. En hel flok energifyldte og herlige mænd i senior-alderen. Det skal nok blive godt, og de var helt villige til at give ”den en på frakken”, blot på deres eget niveau. Og det kan man jo kun være helt enige med dem i. Dette senior-møde blev afholdt i vores lounge, hvor man kunne sidde afslappet og få en kop kaffe, imens spørgsmålene stod i kø hos KC.
 
Inde i vores store mødelokale var der bestemt heller ikke ro. Tværtimod. Bordene var overdækket med VBAften18-2-16.jpgafdækningspladerne, og puljevåbene var fundet frem. Vores skydelærer Mikkel havde fået en helt flok soldater under sin altid kærlige behandling, og helt fra bunden af blev der givet våbenundervisning. Back to basic,,,her er den farlige ende,,,,og der står du, og over til kommandoen ”Lad Gevær” og til ”denne her dims hedder en fjeder”. Deltagerne fik den grundlæggende indlæring i omgang med våben, og er nu klar til at kunne komme på skydebanen. Vi vil gerne have så mange som muligt med på sådan en våbenaften, da mange i vores kompagni er lettere rustne ud i denne disciplin, incl. undertegnede.


Da nu alle våben var ude af våbenkammeret for at blive skilt af i atomer, kunne man jo formode, at der herskede ro og IMG_3946jj.jpgfred på våbenkammeret. Denne antagelse er fuldstændig helt korrekt, for Daisy havde indtaget bevogtningen af våbenskabene, dog nok uvidende om at skabene var helt tomme. Dette forhindrede dog ikke Daisy i at komme med et grynt og et lille snork, når man formastede sig til at snige sig derind for at hente en eller anden ledning eller taske til pc`erne. Med lidt bestikkelse i form af en skål vand og en godbid kunne man dermed få passage-tilladelse til afhentning af diverse remedier uden yderligere grynt fra vovse. Efter aflevering af godbidden var man slet ikke interessant for Daisy længere, og man kunne forrette sit forehavende uden yderligere indblanding.
 
I forrummet til våbenkammeret var der til gengæld ikke ro. 3 kloge hoveder havde slået sig sammen om at samle
stålreolerne, som KC havde indkøbt. Der var egentligt ikke så meget snak, men derimod en del IMG_3944jj.jpgKLING-KLANG lyde, når de forsøgte at samle stålplader og stålskinner i en skøn samhørighed. Efter nogle timers hårdt og koncentreret samarbejde stod reolerne på et geled,,,og i både lod og vatter. Hermed er vi så klar til at modtage al kompagniets kommende materiel, og få det sat ordentligt på plads. Helt uden ulykker klarede de 3 hårdtarbejdende mænd dog ikke opgaven,,,,i hvert fald ikke hvis man spørger ROF. De havde nemlig ikke lige nogle skåle ved hånden til alle skruerne, møtrikkerne og boltene. Derfor snuppede de glad og fro skålene, som ROF havde indkøbt til de kommende info-arrangementer til bolcher og andet merchandise, og fyldt de fine skåle op med ridsende skruer og andet metal. Men ansigter som engle bedyrede de, at skålene pludseligt bare stod foran dem, og at man jo i nødens stund skal bruge de til for hånds værende midler. Stillet overfor disse argumenter og med et overbærende grin trak ROF sig klogeligt tilbage til sine ansøgere, og lod det arbejdende folk arbejde videre.
Da der endelig faldt lidt ro over folket, var det i form af ren og skær bestikkelse. Kaffe og lidt brød gjorde udfaldet, og fik folk til ligefrem at sætte sig ned. Det gav cirka ro i 30 sekunder, lige indtil gamle oplevelser igen blev bragt frem til ny begejstring og nye grin. Stille og roligt brød man op efter en aften i selskab med kollegerne. Lige indtil man kom ud til sin bil, og skulle sige farvel og tak for i aften,,,hvorefter man liiiiige skulle snakke færdig bare én gang til. Nu var det en dejlig lun og vindstille aften, som virkelig indbød til denne ekstra farvel-seance,,,not. Det var hvinende frost og lidt vind, så efter lidt pingvin-bevægelser og hop op og ned for ikke at fryse fast til underlaget fra undertegnede, fik KC øjnene op for at det nok var vinter endnu, og at lidt højere varmegrader inde i bilen var et eftertragtet ønske fra ROF ASAP.

Heldigvis lurer endnu et BM-møde lige om hjørnet førstkommende torsdag,,,dog er der allerede lørdag den 20 FEB,  tre IT-Workshop i lokalerne, hvor man opfordres til at komme forbi og få styr på mail, log og hjv.dk generelt. Workshopperne starter kl. 1000, 1230 og 1500
Så Oppe – Nede – Ude – Inde er ikke overdrevet, appelsinerne ej heller, for de blev erobret og indtaget under kaffen. Vi skal jo vise vores nye STV, at vi er et sundt kompagni. Og så lader vi i øvrigt den ligge her.
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring