Topbanner

Nyhed

​Der lyttes til instruktøren (NK KMP)

Ugens gang i Odder

Vores radiouddannelse onsdag - blev afprøvet lørdag under kompagniets første trafikregulering i Odder.

04-05-2016

HVK Odder gik onsdag aften i luften. Forklaringen er at vi denne aften havde uddannelse i brug af Sepura-radio. At sidde trygt og varmt i et lokale, samle sin radio, og så lige trykke et par gange på mikrofonen,,,jow jow, det kan vi alle vel gøre. MEN så kommer udfordringen, for hvordan er det lige, at man taler i sin radio, så man ikke lyder som en mellemting imellem en utæt udstødning og en politiker-tale? Deraf blev mantraet Tænk, Tast, Tøv, Tal øvet et par gange eller tre. Vi blev indskærpet vigtigheden i kun at sige det mest nødvendige, men at det stadig skulle give mening.

sepura.jpgUdover tale-processen, øvede vi også kommunikation i lokalområdet. Og vi fandt ud af, at der er forskel i effektiviteten af radiosignaler, om man agerer i bygninger af beton, om vi er i en skov, eller om vi er i åbent terræn.

Så vi spænede rundt omkring bygninger for afprøvning af dette, imens der kom meldinger til højre og venstre. Blandt andet blev der forespurgt på bortsprængning af ulovlig parkeret bil, men det skuffende svar var, at man måtte flytte den med hænderne i stedet for.

Lige da Vor Herre åbnede for alle vandhanerne, blev der kaldt INDEX på radioen, og vi mødtes i lokalerne til fælles erfa-deling. NK stod for uddannelsen denne onsdag aften, og vi gik derfra med en god mavefornemmelse af, at Sepuraen er til at arbejde med, og er ret funktionel indrettet.

Lørdag eftermiddag afholdt Odder deres årlige halvmaraton. Vi var blevet spurgt af PO-Aarhus, om vi ville støtte med mandskab. Og selvfølgelig hjælper vi gerne vores kolleger med deres opgaver, og når det så foregår i Odder, vores egen baghave, så stiller vi naturligvis op. Vi fik tildelt 3 poster på den godt 20 km. Løberute, som vi skulle passe. Og hvor svært kunne det så lige være at få 250 løbere til at galopere samme vej,,,, inde på fortorvet,,,,,uden at løbe over vejen,,,,eller løbe på cykelstien,,,,,,og samtidig stoppe trafikken i afmålt tempo, og sørge for at de bagved holdende biler ikke bare overhalede. SUK. Skal hilse at sige, at det ikke er helt nemt.


I øvrigt blev det noget så rigeligt opvejet at smilende løbere, som på hver omgang takkede os, for at tage os af deres sikkerhed undervejs. Så vi indkasserede en masse smil fra løberne, søde kommentarer fra overskudsløberne, ogJJiPOvest3.jpg thumbs-up fra dem uden luft tilbage. Undertegnede spekulerer dog stadig over, om et klap bagi var med fuldt overlæg, eller om det var fra en  desperat løber, som forsøgte at svømme det sidste stykke i mål.

Desuden kunne en løber ikke helt bestemme sig for, om han ville løbe venstre eller højre om undertegnede, og et øjeblik var jeg pænt sikker på, at løberen ville opgive og bare løbe mig ned. I sidste øjeblik så løberen min desperation i mine øjne, vågnede og besluttede sig (helt korrekt) at løbe højre om mig, idet han fik fremstammet imellem 20 åndedrag, om jeg ville danse……SOM OM!!!!! (men hele posten fik et godt grin).

 
Summa summarum var det en rigtig god lørdag, hvor vi fik netværket med vores kolleger fra Aarhus. De er super dygtige, og vi lærte rigtigt meget. Vi skal nok få skabt et godt samarbejde med vores nabo-enheder. Så vi stiller op igen til Tour De Himmelfart næste weekend.


Dette var ugen, der gik i vores kompagni. Torsdag, fredag og førdag er der Tour De Himmelfart i Odder og vi mangler hjælp især fredag og lørdag. Kig på hjv.dk eller ring til din nærmeste fører, KC eller NK, hvis du vil hjælpe os, så hjælper de dig videre.

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg - Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224