Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Arkivfoto: Maria Poulstrup, tidligere en del af forsyningsgruppen, har bagt kage til FSGRP

Forsyningsbefalingsmand Peter B. Villumsen har sagt op.

Efter 26 års tjeneste i samme kompagni, har Hjemmeværnskompagni Rebilds forsyningsbefalingsmand – Peter B. Villumsen – valgt at sige stop.

13-12-2016

For de fleste kom det som en overraskelse, da kompagnichef Kennet Otte Bach skrev på Facebook, at Peter – eller Waffe, som han hedder i daglig tale - stopper som forsyner.

 Waffe har gennem rigtig mange år været ét af de samlende led i kompagniet, og har haft en finger med i spillet i stort set alle de aktiviteter, hvor der har været indblandet andet materiel, end det som soldaterne selv har udleveret.

 

Få nu tingene til at fungere!

Ikke mindst efter, at bundstykkerne blev inddraget, og skulle låses ud og ind fra kompagnihuset i Hellum, hver gang, de skulle bruges, er der mange, der har været taknemmelige for Waffe’s fleksibilitet og vilje til at smide, hvad han havde i hænderne. Med kort varsel og flere gange om måneden er han kørt til den anden side af Rold skov – uanset om der har været tale om en enkelt eller flere skytter, der skulle afsted.
De fleste, der kender Waffe, har hørt ham sige ordene: ”Få nu tingene til at fungere! ” Et andet af kendetegnene ved Waffe er – og har altid været – en voldsom pli overfor sig selv, og for at have ”styr på stumperne”. Laver man en aftale med forsyneren, kan man regne med, at den overholdes – og han forventer, at det gælder begge veje.
 

Har man ikke tid til at bestride en post, så bør man lade andre komme til.

Waffe har valgt at sige op på grund af manglende tid.
–Det stigende antal administrative aktiviteter, der ikke kommer soldaterne specielt meget til gode, tager for meget af den i forvejen sparsomme fritid. Når det civile arbejdsliv kræver så meget af ens tid, så skal der være kvalitet i det man laver i fritiden - Og har man ikke tid til at bestride en post fuldt ud – så bør man stoppe, siger Peter Villumsen.
 
I forbindelse med at Peter har sagt sin stilling op, har hans næstkommanderende gennem mange år, Dennis Ussing Erichsen, også valgt at stoppe på sin post. Begge bliver i Hjemmeværnskompagni Rebild.
 
Hvem der skal afløse Peter, er ikke blevet meldt ud endnu – men kompagniet kan kun håbe, at det bliver én med lige så stor mental og psykisk styrke som Waffe – og med lige så stor vedholdenhed.

 

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring