Topbanner

Nyhed

​Gas i luften

IT-bm juli kvartal 2017

I disse tider, hvor WannaCry ransomware har hærget virksomheder rundt omkring - og vi senest har set Maersk lagt ned af et ondsindet cyberangreb og hele Ukraine nærmest lukket - er det virkelig på sin plads at minde om følgende for at undgå samme ulykker.

31-07-2017
Hold din PC opdateret!
Dels skal computeren sættes til automatisk at hente opdateringer - og ca. 1 gang om måneden bør man tjekke for opdateringer manuelt.
 
Se også efter opdateringer af Bios, diverse egne programmer
og vigtigst af alt:
Hvis du har en ældre PC, skift styresystem til Windows10 - alt fra Windows 8 og ældre er ikke sikkert længere.
 
Disse forholdsregler er ikke kun ment til kompagniets computere, men også alle private computere i kompagniet.
Naturligvis gælder opdateringer af styresystemer o.l. også, hvis man har en Mac-baseret computer.
 
Ligeledes bør alle smartphones og tablets også udstyres med antivirusprogrammer, der faktisk kan fås gratis på Google Play eller Apple Itunes.
 
Og så den helt klassiske:
HUSK AT TAGE BACKUP AF DINE VIGTIGE FILER OG FOTOS REGELMÆSSIGT!
(Rigtige mænd tager ikke backup? Rigtige mænd græder rigtig meget)
Har du spørgsmål, kan du altid kontakte mig - så går jeg videre med dit problem.
Jeanne, ITBM – HVK RNN
Det bornholmske Hjemmeværns historie:
Har du været inde at se på det bornholmske hjemmeværns historie?
Der er mange spændende fortællinger, også fra lotternes virke.
 
Hjemmeværnskompagni RØNNE-NEXØ`s Facebookgruppe:
Hvis du nu alligevel er på Facebook – så kan du jo ligeså godt følge med i kompagniets lukkede gruppe. Gruppen er IKKE vores primære kommunikationsmiddel – det er mail direkte til din mailboks/ og-eller hjv.dk – men vi lægger billeder fra arrangementer, små hurtige og hyggelige beskeder på Facebook. Man kan ligeledes heller ikke tilmelde sig et arrangement via Facebook – man må rundt om hjv.dk / NK / SKYLÆ / KBM m.v.
Find mig på Facebook – anmod om venskab med mig – og jeg får dig ind i Facebookgruppen -  Hanne Hueg

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg - Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224