Topbanner

Nyhed

”Kjøvenhavnara…..bâra vent! Vi æ klâr!”                                              

NK har ordet

Så er året 2015 godt i gang med sine aktiviteter.
Hjemmeværnskompagni Rønne er godt repræsenteret hele vejen rundt til mange aktiviteter, stort skulderklap til jer, der repræsenterer os udadtil.

29-03-2015
Som I har fået brev om, så er færdselsreguleringskurset aflyst. Vi har dog i stedet lavet noget andet uddannelse, som giver mening for dig. På vores næste kompagniaften skal vi i fællesskab gennemgå et internetbaseret kursus som i ALLE skal have gennemført. Vi gør det i fællesskab som en studiekreds, således at vi får alle med.
Kurset er på FELS  (forsvarets elektroniske skole), og kurset er grundkursus i hjv.dk. I skal alle - hvis I har - have en bærbar computer med. Hvis I ikke har en computer, låner vi jer en. Kom frisk til denne aktivitet, så skal vi nok sørge for, at du går hjem med et smil på læben.
Det Bornholmske Hjemmeværn får inden ret længe nogle nye MAN 13 lastbiler til persontransport. Vi havde dem i København, og det er altså nogle rigtig gode og behagelige køretøjer. I den forbindelse skal vi have omskolet nogle af jer, som har lastbilkørekort. Så dem af jer, som vil omskoles. Skriv mig en mail.
Alarmeringsøvelsen som afvikles den 24-25. april er snart færdig planlagt. Svaneke-Nexø har meddelt, at de også gerne vil deltage, hvilket gør at vi nu afholder øvelse sammen med 4 andre enheder plus momentstyrken fra KBH. Styrken fra KBH kommer med lidt for meget selvtillid, så det forventer jeg, at I sammen med jeres GF og DF og mig vil ændre på i løbet af øvelsen. HVK Rønne er lige p.t. tilmeldt med 15 deltagere. MEN vi skulle gerne op på mange flere fra HVK Rønne. Så tilmeld dig nu til årets bedste og mest action fyldte øvelse.
Som de siger i reklamerne, så er der tilfredshedsgaranti ellers får du pengene tilbage.
Der er plads til alle og der er tænkt på alle til denne øvelse. Så vi skal bruge alle m/k: HUFØ, BEV grupperne, MOTOV, befalingsmænd mv. kom frisk.
Skriv til mig eller Claus, og gerne om det er pakke 1 eller pakke 2 i vil tilmelde jer, så klarer vi resten.
Anders Marcussen
Næstkommanderende, Hjemmeværnskompagni Rønne                  

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg - Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224