Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

Polsk-dansk mindehøjtidelighed i mindelunden

Polens ambassade i Danmark afholdt sammen med »Frihedskampens Frednings- og Mindefond« og »Danske Veteraner 1940-45« den årlige mindehøjtidelighed.

10-11-2013
Polens ambassade i Danmark afholdt sammen med »Frihedskampens Frednings- og Mindefond« og »Danske Veteraner 1940-45« den årlige mindehøjtidelighed for Lucjan og Anna Louise Christine Maslocha.
Det foregik i Mindelunden i Ryvangen i København den 9. november 2013.
Anna Louise Christine Maslocha, kaldet »Lone«, er den eneste kvinde, der ligger i Det Store Gravfelt og Lucjan Maslocha er den eneste udenlandske statsborger, der ligger i Mindelunden.
Ægteparret, der begge var aktive i modstandskampen, blev dræbt af Gestapo den 3. januar 1945.
HVK Rosenborg stillede med et detachement bestående af soldater, fanekommando og tambourer, som stod æresvagt og spillede under ceremonien.
Blandt deltagerne var forsvarsattachéer fra flere lande, repræsentanter fra den polske samfund i Danmark, danske krigsveteraner fra Anden Verdenskrig, civile danskere og polakker.
Mindehøjtideligheden gennemførtes under ledelse af den polske konsul Lukasz Gabler.
Ceremonien blev indledt med Polens og Danmarks Nationalsange.
Herefter blev Lone og Lucjan Maslocha mindet i en tale af professor Palle Roslyng-Jensen.
Senere bad den katolske præst O. Leszek Kapusta og pastor emeritus Bent Christensen for parret.
»Altid frejdig, når du går« blev sunget til akkompagnement af tambour Erling Skovdal på trompet.
Inga Friis Mogensen, Lone Maslochas niece, Polens ambassadør i Danmark Rafal Wisniewski og den polske forsvarsattaché Colonel Dariusz Siekiera lagde den første krans ved mindesmærket »FOR DANMARK«. Monumentet, der blev skabt af billedhuggeren Axel Poulsen, viser en moder med sin dræbte søn.
Herefter fulgte delegation fra »Frihedskampens Frednings- og Mindefond« og »Danske Veteraner 1940-45«, delegation of »The Polish Diaspora in Denmark« og delegation of »NATO Military Attachés« in Denmark.
»Skladanie Wienców« blev spillet ved kranselægningen af tambourerne Kim Koefoed-Larsen og Nikolaj Borch på trommer.
Senere kunne ledsagerne lægge blomster på Lone og Lucjan Maslochas grave.
Som afslutning på ceremonien blæste Erling Skovdal »Spij Kolego« – sov godt min ven.
 
Efter mindehøjtideligheden var Polens ambassadør, Rafal Wisniewski, vært for en reception i den polske ambassade i Hellerup.
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring