Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

6 dage i ledelsens tegn

Bliver dette en uge med alt for meget pædagogik? Var første tanke der for gennem hovedet på en, da vi søndag aften var ankommet til Nymindegab. Men det skulle hurtigt vise sig at blive et udbytterigt og spændene kursus.

17-12-2014
 

Første øvelse var at alle møbler var væltet rundt i klasselokalet, og disse skulle selvfølgelig sættes på plads. Herefter skulle vi tegne en flip over med vores forudsætninger for kurset og præsentere disse. Vi skulle ud fra disse dele os op i tre grupper, som alle blev delvist tilfældigt udvalgt. Jeg kom selv i Bravo 14.

Da vi var på plads i grupperne, havde lavet gruppe logo og normer, startede den rigtige undervisning hvor vi kom igennem kommunikation, menneskets behov, den gode leder, Herzberg, Mcgregor, Belbin, Adizes m.fl.

Kurset er tilrettelagt så det er en kombination af individuelt arbejde efterfulgt af gruppearbejde. Dette gør at man hele tiden bliver aktiveret samt evalueringen sker løbende via ens gruppemedlemmer. Man skal bla. skrive positive (fastholdelse) og negative (udviklende) ting om sine gruppemedlemmer og fremlægge dem for de enkelte. Dette kan godt være lidt grænseoverskridende at gøre over for personer du har kendt i så kort tid. Til gengæld lærer du meget om din egen rolle i en gruppe samt hvordan andre ser dig som medlem af gruppen.

Led3.jpg 
Ved sidste opgave blev grupperne splittet ad og vi skulle nu vende os til nye arbejdsnormer. Igen en spændene oplevelse, men det gav ikke de store problemer. Til gengæld var det sjovt at se at alle grupper, ved de forskellige fremførsler af opgaverne, var dybt forskellige. Alle de fremlagte ting var meget langt fra hinanden, dog uden en var mere rigtig end den anden. Sjovt at se hvor forskelligt så få mennesker løser en specifik opgave.

Ledelse 1 er et utroligt godt værktøj at få med hjem. Desuden giver det dig et godt indblik i hvilken type leder du er. Jeg håber snart at få muligheden for at fortsætte på Ledelse 2.

 

Hvis du vil vide mere

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring