Ignorer kommandoer på båndet
Gå til hovedindhold
Topbanner

Nyhed

​Tidsregistreringerne

HVKSFY havde travlt

Skyttestævnets "nervecenter"
Af Palle Christiansen kompagnireporter

18-09-2016
HVK SFY viste igen vilje, styrke og sammenhold ved skyttestævnet 2016. Tro mod vores motto. Vores kompagni var synligt til stede.
Først og fremmest med skydeleder Erik Koll i front, assisteret af KC Per Christiansen og en række andre ildsjæle.

Stævnets nervecenter
Kommandostationen i et telt på heden, blev hovedsageligt styret af folk fra KMP SFY. Helle Schou-Hansen førte med sikker hånd tidspunkterne for skytteholdene på en tavle. Hun vidste hele tiden, på basis af sine oplysninger, hvor skytteholdene befandt sig, hvornår, og hvor længe de op holdt sig på banen. Henning Andersen assisterede, og havde det store overblik. Winnie Lassen og Alice Andersen registrerede holdenes ankomst- og afgangstidspunkter elektronisk og kunne således hele tiden følge med i, om holdene overholdt tiden ved de forskellige poster. Sikkerhedskontorchef John Carlsen, sørgede for den overordnede sikkerhed på de enkelte baner.

Instruktører og hjælpere
Som instruktør og hjælper fandt vi på bane 8 (støtteild og hurtigt magasinskift), René Johansen og Annette Rehr Mieth. En anden trofast deltager fra kompagniet var Torben Jensen, som hjælper.
Jeg, (Palle C) var med for at lave beretningen, og jeg nåede til fods rundt på alle 18 baner, for at snakke med deltagerne.
Per Christiansen vil også gerne fremhæve den store hjælp som vi fik af Steen Olesen og Kaj Olsen fra POKMP Svendborg.

HVK SFY deltog med 2 skydehold
Bevogtningsgruppen, ført af Christian Bjørkvig, og infanterigruppen, ført af Morten Kaa Olsen, deltog i konkurrenceskydningen med sine folk.
Per Jakobsen deltog som skytte, og han havde sit professionelle kamera med, så der kunne fotograferes holdbilleder.
Se resultatlisten her.

Uden mad og drikke…
Forplejningsmakkerparret Kaj og Henning fra STKMP havde travlt med at servere mad til de mange skytter og hjælpere som var mødt op. Fredag aften grillede de 16 kilo skinke, 100 pølser, og lavede hertil 20 kilo flødekartofler. Lørdag og søndag var det dem, der sørgede for anretning af maden i Borrislejrens cafeteria.
Deres camouflagefarvede forklæde var ikke en model, der er registreret i forsvarets kataloger. Kajs og Hennings forklæder er nemlig syet af overskudsstof fra et gammelt pavillontelt, der havde været brugt til udstillinger.
KUF-vognen kørte ud med madpakker til skytter og hjælpere på skydebanerne. Det var Christina og Camilla Foli og Jim W. Jørgensen fra HVK SFY.
Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224 - Tilgængelighedserklæring