Topbanner

Nyhed

​BEV GRP klar til udfordringerne på Borris Skyttestævne

Udfordringer i Borris

Borris Skyttestævne gav skytterne store udfordringer.
Af kompagnireporter Palle Christiansen

23-08-2016

​De 97 deltagende skytter i Borris, mødte udfordringer, som de ellers aldrig har prøvet før. Og det er en af de mange grunde til, at skytterne kommer år efter år. Her møder de udfordringer, både nyopfundne og gamle, kreeret af Erik Koll, Steen Olesen  og andre hjælpere.
I år var der også flere nye ting på banerne. Læs min rapport helt ude fra spidsen af verdens ende – heden i Borris 2016. Undervejs fik jeg lige en byge mere, og én til. Men lyngen blomstrede smukt. Og regnvejr afskrækker ikke en hjemmeværns M/K!

En urolig standplads! 
Bane 1 lå helt ude i den vestlige ende. Her blev skytterne udsat for en urolig standplads. Christian Bjørkvig og hans hold fra HVK SFY måtte skyde fra en gyngende madras, ophængt i kæder. Naturligvis med det formål at distrahere skytten.
Bane 2 lå ved siden af. Temaet var ”Overblik”. Det skal en skytte jo have, sagde instruktør Ole Hanson. Hvert mål skulle træffes 2 gange inden der måtte skiftes standplads.
 
Skydning med tysk gevær, G36
Der var hermed Borris-premiere på skydning med gevær G36. På banen stod som tilsyn, tyske Barth fra Reservistenverband Schaffstedt. Endelig lykkedes det at G36 indgik i Borris-skydningen. Barth tilføjer: Et ønske, som min nu afdøde svigerfar Gerd Fölster havde talt for i mange år.  Nu lykkedes det i 2016, i Borris. 
Bane 3’s instruktør, Kenneth Qvist, synes, at G36 er et fantastisk våben. Han har skudt mere end 1000 skud med det. Erik: G36 har et indbygget kikkertsigte, og rødpunktssigte. De unge danske HJV-soldater, som prøvede våbnet på banen, delte Eriks begejstring.
  
Flere udfordringer
Således blev besøget på de 18 baner, en lang kæde af udfordringer. Nævnes kan også skud fra køretøjskulisser, skydning gennem skrå brevsprækker, tilvænningsskydning med fragvest. Benævnt sådan fordi der ikke var keramikplader/kulstofplader i vestene.
Skytterne mødte også baner med mål helt ude på 600 meters afstand. En LSV-skydning var på programmet. Banen blev styret af folk fra Marinehjemmeværnet, der således var kommet ud for at manøvrere i ”sandhavet”.
Bane 8’s tema var ”Støtteild og hurtigt magasinskifte” ved Annette Rehr Mieth og René Johansen.
 
Ven? Fjende?
Man må vælge sine mål med omhu, idet der kan være nonkombattanter i et område med onde fjender. Bane 9 var eet af de steder. Her kunne de opdukkende skiver være helt uskyldige civile. Skyd – Skyd ikke, og så dilemma-skiven: Skyd måske? Her krævedes stor koncentration. Skytterne kunne selv vælge sværhedsgrad. Den lette bane kunne man opnå 25 points, den mellemsvære 50 points, og den svære, 75 points. De fleste valgte den mellemste.
 
Skytteild
Bane 11 var ledet af et rent Nyborg-hold. Hjælper ”Polle” Ravnsborg” sparkede lige en fodnote ind: Skytterne burde have indskudt deres gevær inden de møder til skyttestævnet! Erik Koll tilføjer: Der kan i den forbindelse være et problem, fordi mange havde fået tildelt et puljevåben i forbindelse med stævnet.
Hos instruktør Søren Borup på bane 15, var temaet: ”Valg af retningspunkt”. Mål ude på 600 meter. Søren: Man skal sigte ca. halvanden meter over målet for at ramme på den afstand.
 
”Ritmester”banen
Hjælper på bane 17 var Ebbe Frederiksen, HVK SVF. Joken fra sidste år med at kalde ham ”ritmester”, fortsatte. Da han ankom til banen stod der en ponyhest i plys, og tog imod ham. Ebbe blev meget rørt, da han så den stå der. Det var KC HVK SFY, Per Christiansen og Christina som havde været på Vorbasse Marked, og købt den med til Ebbe.

Pulsbanen, med høj puls
Bane 18, den yderste bane ude på højre fløj. Her blev skytterne udsat for at skulle bevæge sig på en minifeltbane, og samtidig skyde mod mål, udvalgte steder undervejs. SIK BM skulle løbe med hver enkelt skytte, så der blev brændt kalorier af derude. En af disse SIK BM var Kaj Frydendahl. En meget spændende bane.
Pulsbanen 1.jpg
 Tak til alle
Alle talte om at de havde haft en fantastisk weekend i Borris. Både skytter, instruktører og hjælpere. CH HDFYN OL Kent Mikkelsen holdt tale ved præmieoverrækkelsen, og han roste endnu engang Erik Koll og hans hjælpere for den store indsats de havde ydet.
KC Per Christiansen, HVK SFY, stod for det praktiske i forbindelse med præmieoverrækkelsen.

 

Hjemmeværnskommandoen - Vordingborg Kaserne - Sankelmarksvej 26 - 4760 Vordingborg - Telefon: +45 7282 0000 - E-mail: hjk@hjv.dk - EAN:5798000201224